Der har i den grad været gang i en hovedrengøring i det mindre danske rejseselskab Travel Sense, der er ejet af den tidligere håndboldstjerne Camilla Andersen.

Strategien er det seneste halve år blevet ændret, store dele af medarbejderstaben er blevet skiftet ud, og nu skal selskabet for alvor vokse på ryggen af en større satsning på erhvervsrejser.