Det skal fremover være billigere for danskerne at betale deres elregning.

Regeringen vil i sit kommende energiudspil lægge op til »en markant sænkelse« af elafgiften, oplyser skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Berlingske.

Manøvren i sig selv synes på forhånd at have et flertal bag sig, mens den politiske diskussion kan opstå om finansieringen af en sænket elafgift, der ventes at indbringe staten knap 13 mia. kroner i år.

Regeringen spiller i løbet af de kommende uger ud med sit bud på fremtidens energipolitik i Danmark, som bl.a. skal udstikke retningen for en reduktion af CO2-udledningen frem mod 2030. På forhånd har der været spekuleret i udspillets indhold herunder en eventuel sænkelse af elafgiften.

Som en art forbrænder til de politiske forhandlinger melder Karsten Lauritzen nu for første gang ud, at regeringen som en væsentlig del af sit energiudspil ønsker at sænke elafgiften.

»Man kan give danskerne en væsentlig lettelse i deres el-regning, samtidig med at man kan understøtte den grønne omstilling, og man kan gøre det relativt billigt,« siger han.

Danskerne betaler i dag Europas højeste el-afgift ifølge EU-agenturet ACER, men modsat tidligere har de høje afgifter ikke samme positive effekt på energi og klima, viser de såkaldte afgifts- og tilskudsanlyser.

»Vi producerer en stor andel af vores elektricitet som vedvarende, og derfor vil nogen også sige, at den høje afgift er en afgift på den grønne omstilling. Man kan i hvert fald sige, at det er en elafgift, der er så høj, at den er med til at holde igen på den grønne omstilling,« siger skatteministeren.

Vismænd: Sænk elafgift med 4,8 mia. kr.

Dertil kommer ifølge Karsten Lauritzen, at de høje afgifter gør, at elektricitet ikke er konkurrencedygtigt sammenlignet med andre energiformer.

»For nogen kan det bedre kan betale sig at fyre med oliefyr end at tænde for deres varmepumpe eller el-radiator. Det skyldes ikke prisen på el, men det skyldes derimod vores rekordhøje afgifter,« siger han.

Direkte adspurgt ønsker skatteministeren dog ikke at oplyse, hvor meget regeringen konkret i udspillet planlægger at sænke elafgiften med.

De økonomiske vismænd har tidligere foreslået at reducere elafgifterne med 4,8 mia. kr.

En lempelse af el-afgiften vil have en selvfinansieringsgrad på 40-50 pct., hvilket betyder, at omtrent halvdelen af en lempelse vil tjene sig selv ind igen.

Al strøm er jo ikke grøn. Er der ikke en risiko for, at der bare kommer et større forbrug?

»I dag er halvdelen af vores elforsyning fra vedvarende energi, men regeringen har et ønske om, at den andel skal blive større. I dag er det vores høje afgifter, der er en forhindring for, at det kan fungere på markedsvilkår,« siger Karsten Lauritzen.

Der er dem, der vil mene, at det handler om indirekte skattelettelser på bekostning af den grønne omstilling. Hvad vil du sige til dem?

»Det, mener jeg, simpelthen ikke er rigtigt. Det vil netop understøtte, at grøn vedvarende energi, som vi gerne vil have, kan konkurrere på markedsvilkår.«

Karsten Lauritzen ønsker på nuværende tidspunkt heller ikke at oplyse om pengene til en sænkelse af elafgiften skal hentes fra milliarderne i aftalen om en afskaffelse af PSO-afgiften fra 2016 eller fra det økonomiske råderum.

Han afviser, at det er planen af hæve afgifterne for erhvervslivet.

»Regeringen har et skattestop, og det betyder, at vi ikke sætter skatter og afgifter op,« siger Karsten Lauritzen.

DF: Ikke en skæv måde at lave skattelettelser

På Christiansborg tegner der sig forud for forhandlingerne et bredt flertal for at sænke elafgiften.

Selv om det er en indirekte skattelettelse afviser Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, ikke tanken.

»Det er jo ikke en skæv måde at lave lettelser på, for vi bruger allesammen el. Den politiske del passer sådan set fint i forhold til noget, vi kan se os selv i,« siger han.

Den svære del bliver finansieringen, påpeger René Christensen. Dansk Folkeparti ønsker således at hente pengene via besparelser på statens udgifter forbundet med ikke-vestlige indvandrere, som Finansministeriet senest har opgjort til 36 mia. kr.

Heller ikke Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, er på forhånd afvisende.

»Vi har i udgangspunktet intet imod at bruge afgiftselementer til at fremme den grønne omstilling og til at fremme elektrificeringen af Danmark. Det skal bare samlet set give en gevinst. Der kan også være steder, hvor det kan give mening at justere afgifter i opadgående retning, hvilket kan finansiere sænkelser af andre afgifter,« siger han.

Lignende toner kommer fra de Radikale.

»Vi vil gerne være med til at sænke afgifterne dér, hvor vi er helt sikre på, at det er målrettet den grønne omstilling,« siger partiets energiordfører, Ida Auken.

Professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen, peger på, at en afgiftsænkelse ifølge beregninger vil have »en betydelig samfundsøkonomisk gevinst«.

Samtidig giver en initiativet mening i forhold til miljø- og energihensyn, mener han.

»Hvis det skal ses som et instrument til omkostningseffektivt at nå miljømålsætninger, så er afgiften for høj, og det er en god grund til at nedsætte den,« siger Lars Gårn Hansen.

Regeringens overordnede målsætning er, at halvdelen af energiforbruget i 2030 skal komme fra vedvarende energi.