Gourmetmiddage, kokkeskoler, folkekøkkener, cocktailkurser, fester og meget, meget mere. Få sikret dig en bid af Copenhagen  Cooking allerede nu.

Siden 2005 har Copenhagen Cooking sat gastronomisk trumf på den københavnske sensommer (og siden 2011 også vinteren), og i år er ingen undtagelse. Fra den 21. til den 30. august kan du atter smage dig igennem et væld af aktiviteter i hovedstaden, som byder på alt fra finere kogekunst over høstfest til krebsegilde, folkekøkkener, kagebord og gratisoplevelser for store og små.

Læs også: Nu åbner byens nye street food marked

Nu er de første ca. 100 arrangementer blevet offentliggjort, og du kan allerede samt sikre dig billetter til dine favoritarrangementer. Flere fede events følger senere på sommeren. De mest populære arrangementer går ofte udsolgt hurtigt, så det er bare med at komme i gang.

Du finder hele programmet og billetsalget her.

Du kan også læse mere om, hvilke arrangementer fra programmet festivalen selv highlighter via Copenhagen Cookings hjemmeside.