Når 2. a på Haslev Gymnasium lærer om økonomisk politik i samfundsfag, kaster de bogstavelig talt rundt med svarene.

Fordelt i grupper har en pige fået rollen som »den offentlige sektor«: »Når skatten sænkes, får forbrugerne flere penge mellem hænderne,« siger hun og kaster en bold mod klassekammeraten, som agerer »husholdningerne«.

Ved at drage krops- og billedliggørende undervisning ind i det traditionelle klasserum håber klassens undervisere, at eleverne bedre forstår det ofte tunge, teoretiske stof.

Også de elever, som måske ikke føler sig på hjemmebane i den klassiske tavle-bænk-undervisning, for der forventes prompte et svar, når bolden lander i deres hænder. Kniber det stadig med forståelsen, står læreren og klassekammeraterne klar med hjælp.

Flere og flere elever tager i dag en ungdomsuddannelse. Alene fra 2011 til 2012 steg antallet af forventede dimittender på de gymnasiale uddannelser med cirka 2.000. Men jo flere gymnasieelever, jo flere forskellige grupper af unge må gymnasiet også forsøge at favne.

Og for de gymnasiefremmede, altså dem, hvis mor og far ikke har taget en ungdomsuddannelse, kan det være svært at bryde gymnasiets kode.

»Når det akademiske sprog træder i karakter i gymnasiet i slutningen af 1. g., har de gymnasiefremmede tit svært ved at følge med. Vi har opdaget, at vi kan få flere til at rykke sig, når vi krops- og billedliggør undervisningen,« fortæller Svende Claus Svendsen, pædagogisk leder og samfundsfagslærer på Haslev Gymnasium.

Alle skal rykke sig fra A til B

Regeringen har som mål, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører mindst én ungdomsuddannelse, når vi når år 2015.

Allerede nu viser tallene, at 92 procent af 2011-årgangen vil gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Men selv om regeringen således er ved at nærme sig målet, kan udfordringen altså meget vel ligge latent i gymnasiets egen undervisning.

Ved at bryde med den traditionelle gymnasieundervisning undgår Haslev Gymnasium ifølge Svende Claus Svendsen således at stigmatisere de gymnasiefremmede. I stedet får klassen en samlet gruppe elever, der får gavn af en mere praktisk tilgang til undervisningen.

»Det betyder ikke, at alle i klassen får 12 i alle fag, men at de alle gerne skal have rykket sig fra A til B, når de går ud af 3. g.,« siger han.

På Haslev Gymnasium er 2. a nået til dansk. I en fremlæggelse læser en af klassens piger op fra en Peter Seeberg-tekst, mens to andre optræder og mimer sig igennem hele seancen. Efterfølgende forbinder de skuespillet med teoretiske termer om alt fra bogstavsrim til fortælleformer.

»Når man får undervisning på den her måde, kommer man automatisk til at tænke på en helt anden måde. Man kommer dybere ned i teksterne, og det bliver også nemmere at forstå teksternes sprog, når man sætter billeder på,« siger Anja Jensen, 18, om fremlæggelsen.

Undervisningen vil favne flere

Steen Beck, lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, er enig. Han har bl.a. beskæftiget sig med unge og uddannelse, og ifølge ham er undervisningsformen den rigtige vej at gå, hvis man skal skabe en bred gymnasieuddannelse, som skal favne alle.

»Man bliver nødt til at lave undervisning, som tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og dermed gøre undervisningen mindre abstrakt og boglig og mere konkret og anvendelsesorienteret,« siger han og nævner, at det ikke kun er de gymnasiefremmede, som får gavn af undervisningen.

»Der er rigtig mange unge, som har brug for at se, hvordan det abstrakte i f.eks. matematik kan bruges konkret,« siger han.

Uddannelsesforsker Trond Beldo Klausen fra Aalborg Universitet giver ham ret, men sætter dog spørgsmålstegn ved det udbytte eleverne i sidste ende får ud af den reformerede undervisningstilgang.

»Undervisningen rammer flere af dem, som har svært ved at forstå gymnasiet, men spørgsmålet er også, hvordan man skruer uddannelsen sammen, hvis den samtidig skal være relevant på et arbejdsmarked og give eleverne mulighed for at gå videre i uddannelsessystemet. Det er en udfordring,« siger han.