Globale bilfabrikanter ser advarselslamper lyse, da Kina - bilmarkedets stærkeste vækstmaskine i de seneste år - sænker forventningerne, efter skuffende salg i oktober.

Det skriver The Wall Street Journal.

De lave forventninger kommer af, at bilfabrikanter er konfronteret økonomisk og en svaghed i valutaen i Sydamarika og Rusland. Samtidig med er der øgede administrative omkostninger i USA og svag økonomi i Europa, som kan true salget ind i 2015.

Både Honda Motor Co. og Nissan Motor Co. har skåret i deres salgsprognoser for i år, mens den adm. direktør i BMW AG har udtalt, at nationens »høje tocifrede vækstrater er ovre«.

Honda har nedjusteret deres salgsmål med mere end 10 pct. i år. De vil nu sælge 800.000 biler i Kina i år, modsat de 900.000, de havde sat forventningerne til tidligere. Nissan har sænket salgsmålet til 1,2 millioner biler fra 1,4 millioner på grund af langsommere kinesisk vækst og øget konkurrence.

Generelt er Kinas bilsalg vokset med 7 pct. de første ni måneder af 2014, modsat 13 pct. i 2013.