Det bliver stadig dyrere at få lov til at betale. Det er situationen, hvis man foretrækker den effektive og nemme betalingsmodel via Betalingsservice. Men det koster altså mellem 4,32 og 5,33 kr. pr. betaling, der går direkte til den bankejede virksomhed, der står bag Betalingsservice.
De udgifter væltes nu i stigende grad over på forbrugerne – og stadig oftere ser virksomhederne deres snit til at lægge lidt ekstra oveni, selv om det kan være i strid med lovgivningen, hvis man lader som om, at hele regningen sendes videre Betalingsservice:
»Det er en sag mellem virksomhederne og deres kunder. Men vi kan bekræfte, at det er en tendens, der er taget til i de senere år,« siger pressechef Søren Winge fra Nets.
De højere priser for at betale regninger blev oprindelig søsat af teleselskaberne. Men nu har navnlig forsikringsselskaberne og f.eks. Fitness.dk lanceret lignende gebyrer. Også markedsdirektør Henrik Hyltoft fra brancheforeningen Dansk Erhverv har bemærket tendensen. Men han håber ikke, at nogle af hans medlemsvirksomheder camouflerer deres egne omkostninger som Betalingsservice-gebyrer:
»Det håber jeg ikke, at vi har medlemmer, der gør. De må gerne opkræve et administrationsgebyr hos kunderne, men hvis de forbinder det med det gebyr, der skal betales til Nets og Betalingsservice, skal de kun opkræve det, de må. Nemlig det de rent faktisk betaler til Betalingsservice. Ellers er de på tynd is,« siger Henrik Hyltoft, som foreslår virksomhederne, at de kalder det ekstra gebyr pr. regning for et administrationsgebyr. Men det egentlige problem med de stadig højere priser for at betale helt almindelige regninger ligger et andet sted, nemlig hos udbyderen af Betalingsservice, Nets, forklarer Henrik Hyltoft:
»Det, der generer os, er, at bankerne tilbyder en Mercedes via Nets, men mange kunne godt nøjes med en mindre prangende model. Vi vil bare have en betalingsserviceordning, der bringer kunderne fra a til b. Men bankerne er sjovt nok enige om, at det produkt har man ikke på hylderne hos Nets.«
Henrik Hyltoft ser således gerne, at Nets bliver konkurrenceudfordret af aktører, der tilbyder den relativt simple service billigere:
»Vi synes, at Nets har et fint produkt, men vi synes også, at de tjener rigtig mange penge på det.«
At Nets spiller en afgørende rolle for de høje priser på betalinger påpeges også af Forbrugerrådets Troels Holmberg:
»Samlet set koster Betalingsservice de danske forsbrugere omkring en mia. kr. om året. Det er jo rigtig meget, og det hænger sammen med, at der kun er en udbyder. I stedet for at konkurrere samarbejder bankerne om at udbyde en service, som de så kan holde en kunstigt høj pris på.«
Troels Holmberg henviser til en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2011, der bl.a. kom frem til, at Nets havde en overnormal indtjening:
»Det fik ikke politiske konsekvenser, så der mangler at blive taget hånd om det problem.«
Også i januar i år blev Nets pålagt af Konkurrencestyrelsen at sænke sine gebyrer på Dankortet, så Nets »ikke anvender urimelige priser og får urimelige avancer«.