Den historiske bygning Rømerhus midt i Aarhus har fået nyt liv under modemilliardær Anders Holch Povlsens ejerskab. Efter fem år med kompromisløs renovering af den 122 år gamle bygning, er modegiganten nu klar til at rykke ind i det, der bliver Bestsellers største butik hidtil.
Anders Holch Povlsen er blandt andet kendt for at tro indædt på en digital udvikling inden for detailhandlen, men det ene udelukker som bekendt ikke det andet. Og nu åbner han en 1.300 kvadratmeter fysisk modeforretning, hvor alle Bestsellers mærker for første gang bliver samlet under ét tag.
Del: