AP. Møller Mærsk har solgt selskabets olie- og gasforretning, Maersk Oil, til franske Total for 47 milliarder kroner. Det oplyser det danske konglomerat på fondsbørsen mandag.

Franske Total S.A. er verdens fjerdestørste olie- og gasselskab, oplyser de på sin hjemmeside. Selskabet har en markedsværdi på børsen på 793 milliarder kroner og omsatte i 2016 for 197 milliarder dollar - svarende til 948,2 milliarder kroner med dagens kurs. Det gav et nettooverskud på 39,2 milliarder kroner.