Mere kultur for færre kroner.
Det er hovedbudskabet, når kulturminister Bertel Haarder (V) tirsdag og onsdag inviterer et bredt udsnit af kunstnere, institutionsfolk, politikere og meningsdannere til Rødding Højskole for at diskutere, hvad og hvem der skal have flere kulturpenge i fremtiden – og især hvem der skal have færre. For færre penge bliver der, og udfaldet af diskussionen må gerne kunne ses allerede på næste års finanslov, understreger Bertel Haarder.
»Vilkårene er, at kulturbevillingerne går en procent ned hvert år – og der er i øvrigt ikke meget, der tyder på, at et regeringsskifte vil ændre på det, da kulturbevillinger desværre ikke er højt prioriterede hverken hos befolkningen eller på Christiansborg. Men hvor det i år udmøntes i en bred besparelse, håber jeg, at det kan ændres på næste års finanslovsforlig,« siger Bertel Haarder, der selv gerne går forrest med et par forslag til prioriteringer. For eksempel hos de syv statsstøttede symfoniorkestre.
»Orkestrene lever i dag hver deres liv, hvor de burde samarbejde og for eksempel låne musikere af hinanden. Måske endda fusionere, som det har været på tale i grænseområdet mellem Det Sønderjyske og Det Flensborgske – det ville jo være fantastisk. Men i dag er fem af de syv symfoniorkestre lidt for små, hvis de ikke samarbejder; der er en del musik, de ikke kan spille,« siger Bertel Haarder, der også har kig på museumsområdet.
»Her har vi i Kulturudvalget talt om det problem, at der aldrig er plads til noget nyt, fordi det eksisterende sidder på alle pengene. Det går ud over nye museer som for eksempel Forstadsmuseet i Hvidovre og Rockmuseet i Roskilde. Der er også andre og vigtige museer på vej, som har fortjent en chance. Her har vi brug for en ny mekanisme, der kan hjælpe flere museer ind i varmen. Så er der jo uundgåeligt nogen, der skal blive bedre til at skaffe penge, eller også må de indskrænke lidt,« siger kulturministeren.
Han har flere bud på, hvad den mekanisme kan være.
»Man kan eventuelt lade det kommunale tilskud ligge til grund, så staten fulgte op, hvis kommunen gav mere. Det kunne også være, at museer, der tiltrak sponsorpenge, fik lidt mere fra staten, så det blev mere attraktivt at skaffe sponsormidler. Det er bare eksempler, men der mangler noget dynamik på området, og det har jeg lovet at komme med nogle bud på til Folketingets kulturudvalg.«
Penge må gerne tjenes
Mens kulturministeren den seneste uge har været i Rio de Janeiro og overværet en hidtil lidt skuffende dansk medaljehøst, er der ingen krise, når det gælder dansk kulturliv – og slet ikke museerne, betoner han. For eksempel er der i dag dobbelt så mange, der besøger de tolv største danske museer, som der er tilskuere til Superligaen, og både antallet af museumsbesøgende og festivalgængere er stigende.
»Så der er ingen krise, men der er nogen stivheder, som vi må prøve at løse op, så vi kan fremme kreativiteten og dynamikken og få plads til noget nyt.«
En af de oplagte måder er at hente flere private penge ind til kulturen, og derfor lyder et af temaerne på Rødding-mødet »Kulturen som vækstmotor«. Men det er ikke noget nyt, at kultur godt må kunne betale sig, mener Bertel Haarder.
»Når man tænker på Georg Jensen, Wegner-møbler og Bjørn Wiinblad for eksempel, så har vi jo i Danmark en tradition for, at kunst og økonomi går hånd i hånd, og jeg ville da ønske, at vi havde flere af dem. Noget andet er vores store succes, når det gælder TV-serier, der mere end noget andet har gjort Danmark kendt i hele verden. Det skulle man da tro kunne udnyttes af turistindustrien. På samme måde kunne man forestille sig at få endnu flere turister til Danmark, hvis man solgte museumspakker på tværs af kommuner. Vi har et vidunderligt museumslandskab, der kunne bruges bedre. Og det er der jo intet galt i at satse på. Det er jo vigtigt med god kunst og gode museer, men det er jo endnu vigtigere, at der kommer mange og besøger dem,« siger Bertel Haarder.
Mens det i Rødding er kulturbevillingerne, der er til diskussion, har Haarder med et borgerligt flertal bag sig også været efter DR. Også her er der brug for et opgør med automatikken:
»Når bestyrelsesformand Michael Christiansen siger, at vi risikerer Donald Trump-tilstande, fordi vi reducerer Danmark Radios dominerende stilling, så er han altså langt ude. Så jeg vil anbefale, at Danmarks Radio indtager en lyttende og forholdsvis ydmyg holdning som samfundets tjenere. Men det er altså ikke et emne på Rødding mødet,« siger kulturministeren.