Vi havde det på fornemmelsen, men nu ved vi det. Da regeringen i foråret udvandede dagpengereformen ved at indføre en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse, svigtede den reelt de ledige.
En ny undersøgelse gennemført af den uafhængige tænketank Kraka viser nemlig, at dagpengereformen i høj grad virker. Begrænsningen af dagpengeretten til to år betyder, at langt flere nu aktivt søger arbejde og får et job. Navnlig de mange ledige akademikere, der har taget uddannelser, som kun få efterspørger, kommer i arbejde. De søger bredere ved udsigten til at skulle miste deres dagpenge. Men også andre arbejdsløse er blevet langt mere aktive på jobmarkedet.
De har erkendt, at de ikke kan gå ledige i årevis. Pludselig er de villige til at gå i arbejde med løntilskud, flytte til en anden egn for at få job eller acceptere, at de i starten må leve af en lavere løn, end de havde forestillet sig. Jobcenter-cheferne bekræfter de gunstige virkninger af den udskældte dagpengereform. De oplever, at det er blevet meget lettere at motivere ledige til at gøre en ekstra indsats for at skaffe sig et arbejde.
Det er klart, at indfasningen af reformen midt i en lavkonjunktur i nogen grad ville svække effekten. Derfor var der også ganske mange, som i starten mistede deres dagpengeret. Men de stod ikke på gaden. Som reformen oprindelig var udformet, ville de få kontanthjælp, hvis de ikke fandt fodfæste på arbejdsmarkedet og ikke kunne forsørges af andre. Med forårets udvanding af dagpengereformen kan flere nu læne sig tilbage og modtage den særlige arbejdsmarkedsydelse. Det betyder alt andet lige, at færre kommer i arbejde, og flere nu skal forsørges. Det arbejdende mindretal blandt danskerne betaler for denne kostbare fejltagelse. Faktum er, at jo større udbuddet af arbejdskraft er, jo større bliver også beskæftigelsen.
Politikerne bør lytte til jobcenter-cheferne, der advarer mod at drukne de ledige i nye uddannelsestilbud, sådan som fagbevægelsen og a-kasserne kræver. Og som regeringen tilsyneladende pønser på at gøre. Erfaringerne viser klart, at jo mere man uddanner de arbejdsløse, desto længere forbliver de ledige. Især de mange ledige højtuddannede bør ikke tildeles flere kurser, medmindre de er målrettet specifikke kompetencer, som en konkret arbejdsgiver efterspørger. Talrige undersøgelser har desuden vist, at praktik i private virksomheder – eventuelt understøttet af løntilskud – er den bedste måde at få ledige i arbejde. Derfor bør indsatsen for de arbejdsløse koncentreres om disse ordninger, der gerne må udbygges.
De gunstige erfaringer med effekten af selv den udvandede dagpengereform bør være en øjenåbner for de politikere, der ikke kunne modstå det massive pres for at svække reformens effekt. De gjorde de ledige en bjørnetjeneste. Fremadrettet er det afgørende, at dagpengereformen fastholdes, når den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udløber efter næste valg. Det duer ikke, at politikerne ryster på hånden endnu engang og indfører en såkaldt fleksibel konjunkturbestemt dagpengeperiode, som visse økonomer anbefaler. Den vil udvikle sig til et administrativt mareridt og svække arbejdsmarkedets funktionsevne.