Lars von Triers film om sexafhængighed, Nymphomaniac, bliver for første gang vist i sin fulde længde på filmfestivalen i Berlin, Berlinalen, i februar. Filmen er udtaget til festivalens hovedprogram, hvor den vises uden for konkurrence, oplyser Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse.

Festivalens publikum bliver dermed de første, der får lov til at tilbringe hele fem en halv time i selskab med von Triers nye film, mens biografgængere verden over kun får den forkortede udgave, der varer lige omkring fire timer. Filmen er tænkt som den første af to dele, og visningen af den lange version bliver den eneste, indtil anden del får premiere.

»Lars von Trier, der var gæst ved Berlinalen første gang siden 1984, vender nu tilbage til festivalen med denne film. Det er en imponerende og radikal æstetik, von Trier har skabt i Nymphomaniac,« siger festivaldirektør Dieter Kosslick.

Den korte udgave af filmen får premiere i Danmark 1. juledag, og billetprisen bliver med sine 150 kroner den højeste nogensinde i de danske biografer. Samme dag får filmen premiere i Spanien, og derefter følger premierer verden over.

Berlinalen afholdes fra 6. til 16. februar.


TV: Berlingskes anmelder: Derfor er Nyphomaniac fantastisk:

Er du på mobilsitet, da klik her.

TV: »Nymphomaniac« - se traileren til Lars von Triers nye film

Er du på mobilsitet, da klik her.