Der var næsten ingen grænser for, hvad Belgien kunne føre det til, da de i efteråret 2013 med en udesejr i Zagreb kvalificerede sig til sin første slutrunde i 10 år og det første VM siden 2002. Med otte sejre, to uafgjorte, ingen nederlag og en målscore på 18-4 blev Marc Wilmots talentfulde hold ultrapopulært i hjemlandet, hvor landskampene blev udsolgt på få timer, og selv uden for landets grænser kunne man høre feinschmeckere tale om en mulig kommende verdensmester.

Fire kampe uden sejr gav efter kvalifikationen forventningerne et dyk, men efter lutter sejre i foråret 2014, voksede troen på en ny storhedstid a la midtfirserne med bronzen fra VM i Mexico som højdepunktet.

Nu er De Rode Duivels efter 1-0 over Rusland allerede efter to kampe klar til ottendedelsfinalerne ved VM i Brasilien, men præcis som i den første kamp mod Algeriet for fem dage siden, skulle der gå lang tid og gabes mange, lange gab, før sejren blev sikret af Divock Origi, der kom ind fra bænken i anden halvleg.

I den første kamp mod Algeriet havde Belgien bolden i 65 procent af tiden, men fik først omsat boldbesiddelsen til mål, da de to indskiftere Marouane Fellaini og Dries Mertens scorede i det 70. og det 80. minut efter en kamp med tungt og uopfindsomt spil.

Søndag skaffede belgierne sig igen et resultat, men spillet mod Rusland blev på ingen måde bedre, og da tilskuerne på Maracanã i Rio de Janeiro var begyndt at kede sig, lavede de bølge, indtil også det blev for kedeligt. Så begyndte de at buhe og pifte.

Belgien havde som mod Algeriet ellers det meste af spillet i første halvleg, men blev kun rigtig farlige, når Kevin de Bruyne og især kantspilleren Dries Mertens fik bolden. I den første kamp mod Algeriet, var det ham, der scorede 2-1 sejrsmålet efter at være blevet skiftet ind fra begyndelsen af anden halvleg, og mod Rusland startede han inde og rev højresiden op med sine hurtige fødder og sit lette løb. Han var også manden bag Belgiens to bedste forsøg før pausen, men den første chance misbrugte han, da han forsøgte at spille bolden på tværs i stedet for at afslutte, og den anden, et bragende hårdt langskud, blev stoppet af Akinfeev i russernes mål.

Rusland, der udelukke har spillere med fra den hjemlige liga, spillede stringent og afventende, men med præcise angreb, når chancen opstod, sådan som træner Fabio Capello så dygtigt kan sætte den slags op. Det førte til nogle gode skudmuligheder fra distancen, men først og fremmest til en gigantisk chance et minut før pausen, da lille Alexander Kokorin helt fri mellem høje Vincent Kompany og Daniel van Buyten heade et perfekt indlæg forbi mål.

I front for Belgien spillede Romelu Lukaku endnu en gang forfærdeligt. Med Algeriet havde han ikke en eneste berøring i modstanderens straffesparksfelt, og mod Rusland lod han sig nøje med en enkelt forkølet afslutning, inden han blev skiftet ud ti minutter af anden halvleg. Netop hans integration på holdet i stedet for den skadede Christian Benteke har været en af årsagerne til, at den ellers skræmmende offensiv har fungeret dårligt.

Russerne stillede sig i anden halvleg længere frem og tog mere initiativ til selv at skabe noget. Det blev til et par pæne chancer uden at komme helt tæt på, og en pludselig opvågning fra Chelsea-stjernen Eden Hazard gav inden for de sidste ti minutter et par gode muligheder for et mål, ligesom indskiftede Kevin Mirallas' frisparksskud på stolpen vækkede de sidste sovende tilskuere. Og så var det netop Eden Hazard, der lavede genialiteter til allersidst, spillede bolden skråt bagud i feltet og BANG. Origi sikrede belgierne en sejr og forlænget tro på projektet i Brasilien.