Aleppos skæbne er det brændende spørgsmål i hele verden. Imens mødtes forsvarsministre i den internationale koalition mod Islamisk Stat torsdag i London for at drøfte de næste skridt i kampen mod terrorgruppen i Syrien og Irak. De lovede hinanden at fortsætte kampen og spåede en uundgåelig sejr for koalitionen.

Men mest af alt var det et tydeligt signal om, at Vesten er sat uden for indflydelse i Aleppo og ikke har kunnet hjælpe de oprørsgrupper, som de har allieret sig med i Syrien.

Amerikanske medier konstaterer, at det er et smertefuldt udenrigspolitisk nederlag, der kan få store konsekvenser for magtbalancen i Mellemøsten og resten af verden. For den amerikanske præsident, Barack Obama, personligt er det også et stort nederlag for hans konsekvente politiske kurs om mindst mulig involvering i den syriske borgerkrig.

Da Rusland i 2015 sendte fly og styrker til Syrien for at støtte Assad, stod Obama i Det Hvide Hus foran et samlet pressekorps og erklærede, at Rusland og præsident Vladimir Putin havde begået en stor fejltagelse:

»Putin går ikke ind i Syrien, fordi han er styrket. Han går ind, fordi han er svækket — fordi hans mand i Damaskus er ved at falde. Assad har kun Iran og Rusland med sig. Vi har hele verden på vores side,« sagde Obama i en tale, der forsøgte at overbevise amerikanerne om, at USAs kurs med at bombe Islamisk Stat og samtidig støtte oprørerne var den eneste rigtige vej. USA ville ikke matche russerne og sende soldater til området og slet ikke tunge våben til oprørerne. Kun lette.

Siden har Obama sendt flere fly afsted, flyttet rundt på dem og sendt tusindvis af militære rådgivere til Irak og Syrien for at træne oppositionen og den irakiske hær, således at de kunne slå Islamisk Stat.

I mellemtiden koncentrerede russerne sig om at knuse den syriske opposition især i Aleppo for at holde Assad ved magten, hvilket nu ser ud til at lykkes.

The Wall Street Journal citerer en anonym kilde i det amerikanske udenrigsministerium for sige, at det eneste, USA lige nu gør, er at appellere til parterne. Der er ingen forhandlinger mere, og »vi har fejlet, når det kommer til at beskytte de mennesker, vi har støttet«.

Kristian Mouritzen er Berlingskes korrespondent i USA. London-korrespondent Uffe Taudal har bidraget til artiklen