Barnlig ballade i Bangkok
»Tømmermænd i Thailand« vil enormt gerne være sjov. Det er den ikke.
»Tømmermænd i Thailand« vil enormt gerne være sjov. Det er den ikke.
Nogle skiftevis bralrende og klynkende skvadderhoveder kvajer sig i Bangkok. Er det sjovt?
Nej, faktisk ikke, selv om »Tømmermænd i Thailand« på papiret er en komedie og selvfølgelig en fortsættelse af »Tømmermænd i Vegas« fra 2009. Den var på sin fjollede facon ret original, men det kan man ikke sige om den nye film, der bare flytter sceneriet og ellers bruger præcis samme koncept én gang til.
Det betyder, at den pæne tandlæge Stu skal giftes med en thaikvinde i Bangkok og er fast besluttet på, at de katastrofale begivenheder i Las Vegas – instruktøren Todd Phillips går ud fra som givet, at publikum har set den foregående film – ikke får lov til at gentage sig. Alligevel inviterer han vennerne Phil, Doug og Alan med til Bangkok, og så kan enhver regne ud, hvad der sker. De kæphøje unge fyre kommer igen til at indtage noget, som betyder, at de næsten morgen vågner på et lurvet hotel uden at kunne huske, hvad der er sket i nattens løb – og uden at ane, hvor Stus 16-årige svoger er blevet af. Bortset fra hans ene finger.
Nu må de forvirrede fyre ud i den gigantiske labyrint Bangkok for at finde den forsvundne, og undervejs dukker artige detaljer om nattens udskejelser op. Den mest pikante involverer en smuk ladyboy samt analsex, for denne film er ikke snerpet, hvad der er fint nok – men desværre er den heller ikke morsom, for den skildrer lutter akavede og pinlige situationer og er fyldt til randen med barnligt hysteri og larmende panik. Det kan de medvirkende ikke gøre for, men de er meget, meget anstrengende at være i selskab med.