Da finanskrisen for alvor rullede, måtte politikerne og finanssektoren ty til helt andre og ubrugte midler for at redde bankerne. Bankpakkerne og ATP's milliardlån til bankerne var noget af det, som datidens force majeure-situation bragte med sig.
Det hele foregik ganske ubemærket, da pensionskassen ATP tilbage i 2008 gav bankerne en hjælpende hånd i form af et milliardlån.
Som Berlingske Business i dag skriver, så skød ATP langt over 240 milliarder kroner ind i bankerne. Oplysningerne, der stammer fra en opgørelse fra myndighederne fra 2010, som Berlingske er i besiddelse af. En noget speciel handling, som pensionskassen tyede til, da krisen truede med at tvinge bankerne i knæ.
Udadtil kæmpede politikerne med at strikke to bankpakker sammen, som også skulle hjælpe den skrantende finanssektor, men som adskillige efterfølgende har kritiseret.
"Når man står i en force majeure situation, som der reelt var tale om dengang, så nytter det ikke noget efterfølgende at være så bagklog, at man helt glemmer, hvad der i situationen skulle til for pragmatisk at redde situationen bedst muligt her og nu. Og med bankpakkerne var der tale om en redningsaktion i forhold til bankerne og ikke en forretningsmæssig disposition for staten," siger Michael Camphausen, der er projektforsker, PhD i finansiel regulering ved KU og advokat i Lett til Berlingske Business og fortsætter:
"Derfor må det handle om, at en sådan redningsaktion holder skatteyderne skadesløs og fri for tab, det vil sige fri for en downside, men ikke om at staten ligefrem skal have en fortjeneste eller gevinst, det vil sige en form for upside, på bankpakkerne. Statens rolle var at støtte på markedsvilkår, ikke at drive bank på investorvilkår," siger han og understreger, at han kun kan udtale sig generelt og ikke om den konkrete sag.
Selvom bankpakke I og II så dagens lys for mere end fire år siden, så er forløbene op til bankpakkerne langt fra helt klarlagt.
"Når man afdækker forløbene op til de første bankpakker, er det helt afgørende at have forståelse for, hvilken situation det var, man stod i dengang. I efteråret 2008 var det så ekstraordinær en situation, at det var helt nye løsninger og redskaber, der skulle opfindes og tages i brug. Man havde ingen erfaringer eller fortilfælde at læne sig op ad. Det kan være vanskeligt at holde sig til bogen i en sådan nødretslignende situation, især når bogen så at sige ikke er skrevet endnu. Den bog kan man så kun skrive retrospektivt, som der sker nu," siger Michael Camphausen.
Men hvorvidt det også er nødvendigt for eftertiden og befolkningen at kende alle detaljerne er der uenighed om. SF peger på ATP-redningen som en meget speciel situation, der ikke skal stræbes efter, mens Enhedslisten kritiserer, at ATP's milliardlån blev holdt hemmeligt.