Den traditionelle bankkasserer er allerede i vidt omfang erstattet af hæveautomater og netbanker på kundernes computere, og filialer i hundredevis er lukket alene de seneste år.

Nu står mange banker over for nye besparelser anført af Nordea, der mandag varslede reduktioner af op til 650 job alene i Danmark. Men hvor skal sparekniven føres hen, når de mest oplagte besparelser allerede er lavet?

Det spørgsmål er særdeles aktuelt for bl.a. Finansforbundet, der nu forhandler med Nordea om at udmønte de bebudede reduktioner.

»Historisk set har besparelserne ramt folk over 55 år, filialerne og kassererne. Men på de områder har bankerne løbende tilpasset organisationen over de seneste ti til 15 år, så det er svært at se, at der er meget mere at hente der. Derfor er jeg faktisk også meget i tvivl om, hvor f.eks. Nordea nu vil skære, selv om jeg har noteret mig, at den danske landechef har sagt, at det hovedsageligt vil ramme back office-funktioner og i mindre grad de kundenære stillinger,« siger Kent Petersen, der er formand for Finansforbundet.

500 filialer er væk

Ser man på udviklingen i antallet af filialer i Danmark, er der også forsvundet 500 de seneste ti år. Selv om den udvikling vil fortsætte, er det ikke nok. Fra arbejdsgiverside er forventingen, at de kommende afskedigelser vil ramme bredt i bankerne.

»Når to tredjedele af en banks udgifter er til personale, så det er svært at komme udenom at afskedige medarbejdere. Digitalisering og outsourcing lægger pres på mere rutineprægede administrative funktioner, men det vil ramme bredt. Når bankerne har færre forretninger, så vil besparelserne også ramme højere oppe i systemet,« siger Steen A. Rasmussen, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Dertil kommer, at de ventede bankfusioner - som bliver tilskyndet med den seneste bankpakke - vil føre til yderligere reduktioner.

»Hvis man lægger to banker sammen, er der ikke brug for to kreditchefer, men kun én. Så strukturtilpasninger vil også i sig selv føre til nedlæggelse af filialer og dobbeltfunktioner og besparelser i de administrative systemer,« siger Steen A. Rasmussen.

Til trods for, at der allerede er blevet rationaliseret i de danske banker, er der dog stadig mange bankansatte i Danmark i forhold til nabolande som Sverige, Norge og Finland, der alle er på et ensartet niveau langt under det danske. Kent Petersen forklarer det forhold med, at der er et højt serviceniveau i Danmark, og et rådgiverkoncept, som ikke findes i nabolandene, men samtidig er den danske sektor blandt verdens mest effektive. Og netop det serviceniveau kan nu komme under pres.

»Den danske bankssektor er langt fremme, når det kommer til IT, netbank og dankort. Så når der er relativt flere bankansatte herhjemme i forhold til f.eks. Sverige og Norge, så er det formentlig fordi, der har været en efterspørgsel efter et højt serviceniveau. Spørgsmålet er, om der er råd til det i fremtiden,« siger Steen A. Rasmussen.

Se TV: Spansk vrede over gæld