Aktier i biotekvirksomheden Orphazyme og køkkenselskabet TCM Group er under pres. Investorerne er tilbageholdende med at købe de nye aktier og kun støtteopkøb fra emissionsbankerne bag noteringen holder kursen tæt på udbudskursen.

Det er et stort problem siger en økonom, mens Orphaymes finansdirektør ryster på hovedet.

Orphazyme blev børsnoteret i midten af november. Fredag meldte selskabet ud, at der i forløbet efter er brugt store beløb på at holde kursen omkring kurs 80, som det nye selskab blev noteret til. Det er lykkedes Danske Bank, som stod bag noteringen, at holde kursen tæt på den pris, men aktien bliver torsdag handlet i kurs 74,50.

Også i TCM Group – der blev børsnoteret sidste fredag – har investeringsbanken Carnegie været nødt til at bruge penge på at holde kursen oppe, oplyser kilder til Berlingske. Her er der endnu blev udsendt en meddelelse om forløbet, men det vil sandsynligvis ske fredag. TCM blev noteret til kurs 98, men koster nu 96 kr.

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, kritiserer kraftigt forløbet efter de to noteringer. Han opfordrer investeringsbankerne til at sætte prisen anderledes lavt fremover.

»Lad være med at presse citronen og forstå spillereglerne. Der skal være et økonomisk incitament til at påtage sig en risiko. Hvis ikke der er det, skal investorerne afstå fra at købe,« hedder det fra Per Hansen.

Støtteopkøbene i Orphazyme og TCM Group kommer efter Dankort-udbyderen Nets sidste år var gennem samme forløb. Nets-aktien lå længe under udbudskursen på 150 kr. og først, da den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman i september i år bød 165 kr. pr. aktie nåede Nets-aktien over udbudskursen.

»Hvis nye selskaber, som bliver børsnoteret, i gennemsnit underperformer over tid, og der på introduktionstidspunktet ikke er en introduktionsrabat: Hvorfor skal investorerne så købe aktierne,« fortsætter Per Hansen.

Tidligere har børsnoteringer givet et afkast på den første dag. Det skete blandt andet, da staten og Goldman Sachs noterede energikoncernen DONG - nu Ørsted – i sommeren 2016.

Og hos Orphazyme har finansdirektør Anders Vadsholt svært ved at forstå Per Hansens kritik. Han siger, at prisen på nye børsnoteringer bliver sat ud fra almindelig markedslogik, hvor prisen bliver bestemt ud fra efterspørgslen.

»Da vi satte prisen var det ud fra den efterspørgsel, der var. Hvordan kursen så udvikler sig efter er svært at forudsige, men vi havde på ingen måde forventet, at der vil ske et kursfald bagefter,« siger Anders Vadsholt.

Han peger blandt andet på, at andre europæiske biotekaktier har haft det svært i det seneste måneder - forhold som er uden for Orphazymes kontrol.

»Hvis der sker noget inden for sektoren i Europa, kan det være, at investorerne sælger ud. Det kan være noget af det, som er sket her, og det har vi ingen indflydelse på. Vi kan bare sige, at vores case ikke har ændret sig,« siger Vadsholt.

Op til børsnoteringen vurderede en række analytikere, hvor meget virksomheden kunne være værd. Ifølge Vadsholt blev Orphazyme noteret til en lavere værdi end gennemsnittet af analytikerrapporterne.

»Hvis man ser i forhold til, hvad analytikerne har sat af pris, ligger udbuddet væsentlig under, og ser man på det, har vi absolut givet en børsnoteringsrabat,« siger Vadsholt.

Støtteopkøbene er helt normale ved børsnoteringer og sker ved, at der blandt emissionsbankerne bliver udpeget en stabiliseringsagent, som er en af investeringsbankerne. Banken kan foretage støtteopkøb på forskellige måder, men typisk sker det gennem en såkaldt green shoe – opkaldt efter det første firma, der i sin tid anvendte metoden.

En green shoe er typisk 15 pct. af aktieudbuddet, og betyder, at bankerne sælger 15 pct. flere aktier, end der er brug for. Hvis kursen kommer under pres, bruges pengene fra salget af de 15 pct. til at købe aktier tilbage og dermed holde hånden under kursen. Det må stabiliseringsagenten typisk gøre i den første måned efter den første handelsdag.