De fælles konti bliver nemlig spærret rutinemæssigt af banken, når den ene part dør, og kontoen åbnes først igen, når boet er gjort op.
Spærringen sker uanset, om der er mistanke om misbrug eller ej, og det vækker forargelse hos Ældre Sagen, som mener, det er en urimelig procedure. Det skriver politiken.dk.
I to år har bankerne været forpligtet til at lave en konkret vurdering af risikoen for misbrug, inden de vælger at spærre en fælles konto. Det skriver Ældre Sagens magasin.
- Bankerne bør gå ind og vurdere, om det er berettiget at spærre kontoen. Det er ikke rimeligt, at man bliver sat i en situation, hvor man står uden midler. Verden går jo ikke i stå, fordi den ene part dør. Der er stadig regninger, der skal betales, siger souschef hos Ældre Sagen Gitte Clausen.
Ifølge Ældre Sagen oplever deres rådgivning ofte at blive opsøgt af ældre, der enten frygter at få problemer, eller allerede er i problemer, fordi de ikke kan få adgang til kontoen
Hos Forbrugerrådet siger økonom Troels Holmberg, at der bør være bedre muligheder, hvis man står i denne situation.
- Det er simpelthen uanstændigt at afskære den efterladte adgang til sine penge og dermed tvinge vedkommende til at optage lån siger Troels Holmberg til Ældre Sagens magasin.