Finanskrisen afslørede, at EUs indre marked er en illusion. I hvert fald når det kommer til at sikre bankkunders indskud i tilfælde af krak, for reglerne og sikringen er vidt forskellig fra land til land. Og nu kræver den danske banksektor en fælles ordning i Europa.

På spil er ikke blot forbrugerbeskyttelsen af bankkunder, men også konkurrencevilkårene mellem banker fra forskellige lande – og ultimativt stabiliteten i finanssektoren, hvor det kan føre til kaotiske situationer, hvis kunderne begynder at flytte rundt efter banker med den bedste sikring.

EU-Kommissionen foreslog allerede sidste sommer et nyt direktiv, der bl.a. skal sikre, at alle EU-borgere er sikret op til 100.000 euro i indskydergaranti, hvilket nu er garanteret herhjemme. Men direktivet er indtil videre kørt fast både i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet, hvor modstanden mod harmonisering er overraskende hård fra kernelande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Danske banker i spidsen

Nu går danske banker ind i kampen og kræver ens regler anført af Nordeas afgående topchef, Peter Schütze: »En europæisk indskydergarantiordning vil have den rette robusthed for større pengeinstitutter, og det vil være med til at forhindre, at der opstår en skævhed mellem landenes banksektorer. Det er faren ved det nuværende system med nationale ordninger, hvor det er naturligt, at de store banker er i store lande, og de små banker er i de små lande. Det synes jeg ikke er en god idé på den lange bane,« siger Peter Schütze.

Finansrådet ønsker harmonisering

I bankernes brancheorganisation Finansrådet går man principielt ind for fuld harmonisering af reglerne om indskydergaranti i EU, men erkender, at det vil tage tid at få igennem EU-systemet.

Hos Danske Bank er der opbakning til ideen. Hvis altså ikke ordningen indføres fra den ene dag til den anden.

»Vi er generelt fortalere for ens regler på tværs af EU, men hvis der skal etableres en fælles europæisk indskydergarantiordning, bør opbygningsperioden være meget lang. Derudover må ordningen være koordineret i forhold til de nationale regler, herunder afviklingsordninger. Det vil sige, at der skal være ens vilkår for bankerne på tværs af EU,« siger Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup, der samtidig også understreger, at en sådan fælleseuropæisk ordning bør tage højde for, hvor stor en regning banksektoren i de enkelte lande allerede har betalt for at udspænde et sikkerhedsnet under sig selv.

EU forsøger fortsat

EU-Kommissionen har ikke opgivet at lave en fælleseuropæisk indskydergarantifond, selv om det aktuelle forslag ikke er så vidtgående, men planlægger først at fremlægge en rapport i 2014. Peter Schütze går dog skridtet videre og foreslår, at en sådan europæisk ordning bør være frivillig, sådan at den fælleseuropæiske garanti kun skal være for de største banker med forretning i flere lande, hvor det i dag ikke er indlysende, hvilke regler banken hører under, hvilket er en kættersk tanke i forhold til principperne bag det indre marked.

»De største pengeinstitutter skal kunne vælge, om de vil være under den nationale ordning eller den europæiske ordning. De, der er nationale, skal selvfølgelig ikke blandes ind i komplicerede forhold på tværs af landegrænser,« siger Peter Schütze.