Danskernes foretrukne feriemål uden for Skandinavien er ifølge Danmarks Statistik Spanien, Italien, Tyskland, Frankrig, Grækenland og Tyrkiet. Det er der ikke noget at sige til, for udover sydlig sol og varme er kulturerne forskellige og bylivet fyldt med nye og anderledes oplevelser.
Som en blandt tusindvis af andre godtroende turister kan man dog hurtigt ryge i fælden, når det handler om prisen på forskellige oplevelser – blandt andet taxature. Den britiske onlineforhandler af brugte biler Carspring har lavet en undersøgelse af taxapriserne i 80 forskellige byer verden over. Her er taxapriserne i storbyerne fra nogle af danskernes favoritrejsemål.