Jesper Ravn hopper selvsikkert op i det lille arbejdslokomotiv ved værkstedet i Køge. Tøj og firmalogo matcher det orange og sort-farvede lokomotiv, som bruges til arbejdsopgaver på jernbaner, når spor skal udbygges og vedligeholdes.
Lokomotivet er fra 1963, men er velholdt med nyt styrehus og speciallavet kardanaksel. Løbende serviceret fra ende til anden. Et stykke gedigen mekanik, specialdesignet til at holde den danske jernbane i form.
En fin duft af benzin breder sig i luften, da Jesper Ravn starter den velsmurte motor. Den sætter i gang uden det mindste besvær.
Men lokomotivet kører kun sjældent.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Der bliver nemlig længere og længere mellem Jesper Ravns opgaver for Banedanmark, der driver langt størstedelen af de danske jernbanestrækninger.
»Jeg købte den i 2014, men den har stået helt stille det seneste halve år. Alle mine konkurrenter har masser at lave med deres maskiner, men jeg bliver syltet af Banedanmark. Der er voldsom mangel på de kompetencer, jeg besidder. Men jeg bliver kun brugt i absolut nødstilfælde, når Banedanmark ikke har andre muligheder,« siger Jesper Ravn.
Han må klemme sig sammen for at komme ud af døren til det lille lokomotiv. Han er en stor og bredskuldret fyr med en fortid som politimand og officer i hæren. Jesper Ravn er stolt af sine evner for jernbanearbejde, og det er en stor bet for ham, at han er gået konkurs tre gange siden 2009.
Han mener, det skyldes en række medarbejdere i Banedanmark, som ifølge Jesper Ravn har kørt hetz mod ham ved at sprede historier om, at han er sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, ved at chikanere ham med rigide krav, som andre entreprenører ikke bliver mødt med, og ved at begrænse hans muligheder for at få de mest lukrative ordrer. Kort sagt beskylder han statsligt ansatte for at udelukke ham på et usagligt grundlag, hvilket har kostet ham mange penge og gjort det umuligt at leve et normalt arbejdsliv.
Munden står sjældent stille på Jesper Ravn, når han taler om sin sag.
»De har udsat mig for en lang og ydmygende proces igennem otte år. Jeg er billigere og mere effektiv end mange af min konkurrenter, men flere steder i denne branche er man bange for fornyelse, og derfor skulle jeg ned med nakken,« siger Jesper Ravn, som fra begyndelsen i 2009 har taget kampen op med den store statslige virksomhed.
Han har efter eget udsagn sendt over hundrede klager over Banedanmark, kontaktet politikere, politiet og medier, og han har forsøgt at overbevise Transportministeriet om problemer i Banedanmark. Kammeradvokaten, der fører sager på vegne af staten, har undersøgt elementer af Jesper Ravns anklager, og i en periode har en direktør sågar været sigtet for embedsmisbrug efter at have udstedt en ordre om at udelukke Jesper Ravn. Banedanmark har »beklaget« og erkendt »fejl« i forbindelse med behandlingen af Jesper Ravn og har efter eget udsagn forsøgt at opgradere medarbejdere med undervisning i blandt andet forvaltningsret. Men sagen har tilsyneladende ikke fået nogen større konsekvenser.
Jesper Ravn bor til daglig i Sverige med sin familie.
»Min læge siger, at jeg er brændt helt ned. Denne uretfærdighed optager al min tid, så jeg har ikke kunnet være der for mine børn, og det har jeg svært ved at tilgive mig selv. Jeg har en meget stærk retfærdighedssans og kan ikke bare vende den anden kind til,« siger Jesper Ravn.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Hvis påstanden fra Jesper Ravn kan dokumenteres, vil det være yderst opsigtsvækkende, påpeger flere eksperter, som Berlingske har talt med, og som har gennemgået de væsentligste dokumenter, herunder forklaringer fra centrale kilder, som Berlingske har indhentet.
»Det er en rystende sag. Beviser og indicier peger på, at der er foregået noget af det groveste, en offentlig myndighed kan foretage sig. Det er helt uhørt, at en offentlig myndighed går i krig med et privat firma,« siger Roger Buch, som er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Banedanmark har over 2.000 ansatte, som driver skinnenettet i Danmark, mens DSB hovedsagligt står for selve togdriften, og den statslige virksomhed udbyder årligt opgaver til private underleverandører for over en halv milliard kroner.
Berlingske har talt med en lang række kilder blandt nuværende og tidligere medarbejdere i Banedanmark, som fortæller, at der i branchen gennem mange år har hersket en stærk modvilje mod Jesper Ravn som person.
Flere forklarer, at de mundtligt har fået besked af ledende kræfter i Banedanmark om at se bort fra Jesper Ravns firma, når de som statsansatte skulle udbyde opgaver til private firmaer.
Andre kilder påpeger, at Jesper Ravn trods alt har fået arbejde, men at det er sket periodevist, og at opgaverne ofte har haft en karakter, hvor de er svære at tjene penge på. Desuden har han løbende haft opgaver for større entreprenørfirmaer, som har vundet opgaver for Banedanmark.
»Jeg har da haft nogle opgaver. Men jeg kommer ikke i betragtning til de interessante opgaver, jeg bedst kan tjene penge på. Mine ansatte har ikke noget at lave,« siger han.
Jesper Ravn buldrede ind i jernbanefaget for små ti år siden med store armbevægelser og en ambition om at bygge et selskab med 150 medarbejdere, der kunne udføre jernbaneopgaver i hele Norden. Her lagde Jesper Ravn ifølge flere kilder kimen til sin nedtur.
Jernbanebranchen beskrives som en lukket mandeverden med sit eget hierarki, der er præget af meget natte- og weekendarbejde, og hvor der hersker en hård tone. Jesper Ravn blev hurtigt upopulær hos flere af de etablerede i branchen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Johnny Olsen har arbejdet for Banedanmark i Roskilde, hvor han har været med til at hyre private leverandører ind, og han beskriver, at mange af de private operatører i jernbaneindustrien har kammerater blandt de statslige ansatte, som de måske har kendt i 20 år, fordi de fleste i branchen oprindeligt er uddannet inde i Banedanmark.
»Jesper Ravn kom ind i branchen udefra, han var billigere end andre i branchen og var måske lidt smart i en fart. Jeg tror, det var grunden til, at nogle private virksomheder og ansatte i Banedanmark iværksatte denne kampagne,« siger Johnny Olsen, som i dag driver sin egen virksomhed.
Andre kilder beretter, at aversionen mod Jesper Ravn mere skyldes hans personlighed, hvor han i sin tid angiveligt har overfuset en Banedanmark-medarbejder, og at han generelt havde en intimiderende facon, når han forsøgte at irettesætte Banedanmarkansatte, som han ofte kontaktede personligt. I det omfang, Jesper Ravn er blevet sortlistet, skyldes det ikke en koordineret indsats fra Banedanmarks side, men mere en modvilje hos flere enkelte banedanmarkansatte, påpeger de.
Kilder beskriver også en bekymring over Jesper Ravns sikkerhedsniveau. Han var dygtig til sit arbejde, men også yderst effektiv, hvilket efter kildernes opfattelse skete på bekostning af sikkerheden. Man var bange for, at der kunne opstå en ulykke på jernbanerne med alvorlige personskader til følge, lyder det.
Jesper Ravn kender beskyldningerne og har tidligere bedt Banedanmark om at sammenligne antallet af sikkerhedsmæssige hændelser med en række andre virksomheder, og her fremgår det tydeligt, at Jesper Ravns virksomhed ikke tegner sig for et uforholdsmæssigt stort antal hændelser.
»Jeg har aldrig overfuset en medarbejder, og jeg har aldrig opført mig sikkerhedsmæssigt uforsvarligt på Banedanmarks strækninger,« siger Jesper Ravn, som påpeger, at han sidenhen endda har bestået prøven til at blive kørelærer for Banedanmark.
Dagbladet Børsen har tidligere beskrevet interne mails, som blev frigivet i en aktindsigt til Jesper Ravn. Berlingskes gennemgang af de dokumenter, som hidtil har været fremme i sagen, indikerer kraftigt, at der har været store problemer i forholdet mellem Jesper Ravn og Banedanmark.
I 2014 skrev Michael Borre, som dengang var produktionsdirektør i organisationen, til flere underordnede i kølvandet på en ud af mange klager fra Jesper Ravn. Med versaler gjorde produktionsdirektøren det klart, at det er »FORBUDT at anvende Jesper Ravn til nogle opgaver OVERHOVEDET«, indtil klagen er afklaret.
»Jeg ønsker en aktiv tilbagemelding fra hver af jer, om at I ikke har opgaver sammen med Jesper Ravn. Hvis I har, så skal det stoppes med det samme,« afslutter han.
Kammeradvokaten har senere afhørt enkelte medarbejdere om tilblivelsen af denne mail.
På baggrund af vidneudsagn lagde kammeradvokaten til grund, at Banedanmarks øverste administrerende direktør, Jesper Hansen, på et direktionsmøde skulle have udtalt en sætning i stil med »ham bruger vi ikke« om Jesper Ravn, og at produktionsdirektøren derefter sendte ordren nedad i hierarkiet. Men der var tale om et udsagn frembragt på et »lukket internt direktionsgruppemøde« i et »følelsesladet« øjeblik, og udtalelsen var ikke tiltænkt andre i organisationen, fremgår det af kammeradvokatens undersøgelse.
Produktionsdirektøren forklarede kammeradvokaten, at mailen mundtligt blev trukket tilbage på et møde en uges tid senere og ikke nåede at gøre nogen skade på Jesper Ravns virksomhed. Sagen fik tilsyneladende ingen umiddelbare konsekvenser ud over en påtale til produktionsdirektøren.
Meget tyder dog på, at ikke alle i organisationen har fået besked på at se bort fra ordren. Johnny Olsen sad som fungerende teamleder hos Banedanmark i Roskilde, da han så den.
»Den blev videresendt fra min områdechef, og mig bekendt blev den ikke trukket tilbage igen. Tværtimod blev den gentaget mundtligt, kort før jeg forlod Banedanmark i 2015,« siger Johnny Olsen.
Han fortæller, at han gjorde modstand ved at undlade at følge ordren, fordi Jesper Ravns virksomhed havde kompetencer, som Banedanmark havde stærkt brug for.
»Jeg aftalte med min nærmeste overordnede, at vi ikke gad deltage i det personfnidder, så vi blev ved med at bruge Jesper Ravns firma. Men jeg ved, at der var andre medarbejdere i Banedanmark, som fulgte ordren,« forklarer han.
På samme kontor i Roskilde sad dengang Torben Weitmann, som i et års tid varetog en funktion som produktionsleder i Banedanmark. Han havde ved flere lejligheder anvendt Ravn Bane-folk til opgaver, men beretter, at han fik besked på at stoppe samarbejdet. I det tidlige forår i 2015 fik han besøg af en sektionschef i Banedanmark, som direkte spurgte, om han havde hyret »Ravn-folk« til opgaver.
»Jeg svarede »ja,« og så sagde vedkommende, at jeg skulle lukke den pågældende produktion ned, som Jesper Ravns folk netop skulle til at arbejde på, uanset hvad det kostede,« siger Torben Weitmann, som i dag er selvstændig.
Langtfra alle nuværende og tidligere Banedanmark-ansatte ønsker at stå frem med navn og berette om sagen.
»I 2011 fik jeg første gang at vide af min nærmeste ledelse, at jeg fremover ikke måtte hyre Jesper Ravn til opgaver på banen. Hvis nogen medarbejder kom til at ytre Jesper Ravns navn, sagde ledelsen med det samme, at »ham bruger vi ikke«. Det var holdningen. Det stod på helt frem til 2015, hvor jeg gik videre til et andet arbejdsområde,« fortæller en person, som gennem mange år har arbejdet ved Banedanmark med ansvar for at hyre private underleverandører.
Personen ønsker ikke sit navn i medierne af frygt for at miste sit arbejde, men er gået med til, at politiet må kende identiteten med henblik på at vidne i en eventuel retssag.
Den oprindelige årsag til konflikten fortoner sig i de mange parters forskellige versioner af sagen. Men kigger man nærmere på de interne Banedanmark-mails, som Jesper Ravn har fået aktindsigt i, kan man se, at Jesper Ravns syn på sikkerhed flere gange har været til debat i Banedanmark, og at flere ansatte tydeligvis har set sig sur på ham og ikke ønsker samarbejde med ham.
Allerede i 2009 skriver en Banedanmark-medarbejder i en kort besked til en kollega, at »det var i øvrigt godt, at vi syltede Jesper Ravn«, som angiveligt havde været involveret i en »skummel hændelse«.
I februar 2014 skriver samme medarbejder til sine kolleger, at der går rygter i branchen om, at Banedanmark venter på en »lejlighed til at komme helt af med« Jesper Ravn, hvorefter vedkommende tilføjer »Det kan vi nok ikke benægte«.
I de pågældende mails bliver Jesper Ravn omtalt med ord som »distanceblænder«, »ulidelig«, »idiot« og »flabet«. I 2014 omtaler en Banedanmark-ansat rygter om, at en af Jesper Ravns medarbejdere har dumpet sin kørelæreprøve med ordene »Hold da k... Hvor har han/de godt af det :-)«.
I samme mailkorrespondance skriver samme person »Vi skal nok få dem en dag, vi har tid nok.«
Modstanden mod Jesper Ravn blev angiveligt så stor, at medarbejdere på et tidspunkt omtalte Jesper Ravn som »sorte fugl« i interne mails for at undgå, at han fik adgang til beskederne, når han søgte aktindsigt i materiale om sig selv.
Kilder påpeger over for Berlingske, at Jesper Ravn trods konflikten rent faktisk har fået opgaver af Banedanmark. Men ifølge Jesper Ravn går han glip af de økonomisk mest givtige kontrakter. Ser man på Jesper Ravns omsætning hos Banedanmark for de seneste fem år, topper tallene i 2014, hvor han vandt en stor opgave og havde mere end 40 ansatte. Jesper Ravn havde dengang opgaver hos Banedanmark for omkring 12,3 millioner kroner. De andre år er tallene markant lavere og har siden været faldende. I 2015 købte Banedanmark ydelser for knap 2,7 millioner kroner hos Jesper Ravn, i 2016 for lige over en million kroner og de fire første måneder af 2017 for kun 60.500 kroner.
Transportministeriet har på flere områder konkluderet, at Jesper Ravn har fået en forkert behandling. I juni 2014 fratog Banedanmark eksempelvis certifikaterne fra Jesper Ravn og ni af hans medarbejdere. De fungerer som en slags kørekort og er nødvendige for at udføre arbejde på Banedanmarks strækninger, og fratagelsen var begrundet med, at de pågældende medarbejdere havde skiftet arbejdsplads. Men det krav findes ikke i lovgivningen.
Næsten otte måneder senere kendte Transportministeriet derfor Banedanmarks fratagelse af certifikaterne for »ugyldig«.
Forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch mener, at sagen bør undersøges igen.
»Der er rigtigt mange indicier og beviser for, at man har udelukket en virksomhed på et usagligt grundlag, og det er åbenlyst ulovligt,« siger han.
Bente Hagelund er rektor ved Folkeuniversitet i København, jurist og forfatter til flere lærebøger om forvaltningsret. Hun påpeger, at medarbejderne i Banedanmark skal kunne bevise, at Jesper Ravn handler sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, hvis de vil udelukke ham på det grundlag.
»Hvis medarbejdere i Banedanmark fravælger Jesper Ravn som entreprenør, skal det ske på et sagligt og dokumenteret grundlag, og det tvivler jeg på, at man har gjort, når jeg gennemgår denne sag. Det er ikke et sagligt grundlag, hvis de inddrager i deres beslutning, at de ikke kan lide ham.«
Jesper Ravn triller sin store Audi Q7 med firmalogo ind på parkeringspladsen ved byggepladsen på Dybbølsbro i København. Her holder den blandt de andre mere ydmyge firmabiler fra andre entreprenører, og Audien vidner muligvis om, hvorfor kilder i branchen omtaler Jesper Ravn som »smart i en fart«.
På byggepladsen koordinerer han selvsikkert arbejdet mellem en gruppe tyske arbejdere og deres danske kolleger, mens han flere gange taler i mobiltelefon og besigtiger byggepladsen langs skinnerne.
Han er denne gang hyret ind af en større entreprenør og er således ikke ansat direkte af Banedanmark.
Berlingske spørger ham, om han ikke selv kunne have gjort mere for at bevare det gode forhold til embedsmænd i Banedanmark. Det afviser han ikke fuldstændigt.
»Jeg har holdt en meget professionel tone hele vejen igennem. I enkelte mails til medarbejdere i Banedanmark vil man muligvis kunne ane en frustration fra min side, men det ændrer ikke på, at jeg har krav på samme behandling som alle andre.«
Jesper Ravn krævede i sin tid et tocifret millionbeløb i erstatning fra Banedanmark for tab i perioden, fra Michael Borre sendte mailen ud i organisationen i 2014 og til Jesper Ravns seneste konkurs i 2016.
Konkursboet indgik dog et forlig med Banedanmark, hvor den statslige virksomhed blot betalte omkring 200.000 kroner til kurator. Et forlig, som Jesper Ravn ikke har haft nogen indflydelse på.
Nu vil han forsøge at løfte en ny erstatningssag:
»Jeg kan se, at det her er foregået helt tilbage fra 2009, og jeg oplever stadig problemer den dag i dag. Nu vil jeg sætte mig med min advokat med henblik på at sende et nyt erstatningskrav for tabt arbejde i alle otte år. Politiet bør også se på det igen. Jeg nægter at lade denne sag dø.«
