Banedanmark bliver atter mødt med hård kritik i sagen om mulig ulovlig udelukkelse af jernbaneentreprenøren Jesper Ravn, som Berlingske har beskrevet de seneste dage. Den statslige virksomhed har valgt at afvise en anmodning fra Jesper Ravn om aktindsigt i oplysninger om ham selv og hans virksomheder, med hvad der ligner særdeles kreative argumenter. Det er Jesper Ravns opfattelse, at aktindsigten vil kunne kaste nyt lys over, hvilken rolle chefgruppen i Banedanmark har spillet i hans sag.
Afslaget er opsigtsvækkende, fordi det regnes for et kerneelement i reglerne om åbenhed i forvaltningen, at borgere har adgang til oplysninger om dem selv. Men Banedanmark henviser til, at de interne dokumenter slet ikke omhandler Jesper Ravn som privatperson, men derimod Jesper Ravn som direktør.
Flere eksperter stiller sig stærkt kritisk over for det synspunkt, fordi det er en grundlæggende rettighed ifølge både offentlighedslovens regler om egenacces og persondata-loven, at borgere har ret til at se offentlige myndigheders dokumenter, der vedrører dem.
»Det er et afslag på et urigtigt grundlag. Der er ret til aktindsigt efter flere regler, og Banedanmark skal give ham aktindsigt efter den lov, som giver ret til det meste. Persondata-loven er nok det klareste i den sammenhæng. Så længe personen kan identificeres, har han ret til aktindsigt,« siger Oluf Jørgensen, der er jurist og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han har læst Banedanmarks afslag på aktindsigten og understreger, at det er underordnet, hvilken betegnelse Jesper Ravn optræder under i dokumenterne.
»Det er ikke afgørende, om der står et navn og en titel eller kun en titel. Hvis en direktør for en virksomhed nævnes, er det tilstrækkelig til at identificere vedkommende,« siger han til Berlingske.
Blev kaldt »idiot« og »ulidelig«
Jesper Ravn har tidligere fået aktindsigt i dokumenter, hvor embedsmænd i Banedanmark har kaldt ham »idiot« og »ulidelig« i interne e-mail. På et tidspunkt blev han sågar omtalt som en person, der »lyver og svindler værre end lucifer selv«. Jesper Ravn har igennem otte år følt, at Banedanmark på et ulovligt grundlag har udelukket hans entreprenørvirksomhed fra opgaver, når man fik hjælp fra private virksomheder til at udvide og vedligeholde jernbanespor. Berlingske har talt med flere kilder med baggrund i Banedanmark, som fortæller, at de af ledere i organisationen fik besked på at udelukke Jesper Ravn fra opgaver, og flere eksperter har på den baggrund vurderet, at han formentlig er blevet ulovligt udelukket.
Allerede i 2009 skrev en medarbejder i Banedanmark til en kollega, at »det var i øvrigt godt, vi syltede Jesper Ravn«, som angivelig havde været involveret i en »skummel hændelse«. På et senere tidspunkt skrev en anden medarbejder om Jesper Ravns firma, at »vi skal nok få dem en skønne dag, vi har tid nok.«
Banedanmark afviser, at de pågældende emails er udtryk for, at Jesper Ravn bliver sortlistet og har blandt andet argumenteret med, at medarbejderne ikke havde kompetence til at uddele opgaver til Ravn Bane.
Derfor besluttede Jesper Ravn sig for at grave videre i sagen og søgte aktindsigt i, hvad særligt en gruppe chefer i Banedanmark har skrevet om ham og hans virksomheder, fordi han vurderede, at de måtte have den nødvendige kompetence til at uddele opgaver.
»Denne anmodning har jeg fået afslag på, og det har jeg meget svært ved at acceptere, fordi det hindrer mig i at komme til bunds i min egen sag,« siger han.
Nærlæser man afslaget, er det tydeligt, at der findes dokumenter om Jesper Ravn, som er omfattet af hans anmodning om aktindsigt.
»Der forefindes ikke sager, som vedrører dig som privatperson, men udelukkende sager, som vedrører dine virksomheder, herunder dig som direktør,« skriver Banedanmark, som også mener, at de ikke har kommunikeret med privatpersonen Jesper Ravn.
»Banedanmarks kontaktflade med din person udspringer alene af din stilling som direktør og dit ejerskab af ovennævnte virksom-heder,« argumenterer Banedanmark.
Her gør den statslige virksomhed det også klart, at det vil kræve rekonstruktion af dokumenterne at behandle aktindsigtsanmodningen, fordi flere af de pågældende e-mails ikke findes i Banedanmarks arkiv og derfor skal rekvireres via et privat firma. Men Banedanmark kan ikke afvise aktindsigt på det grundlag, forklarer Bente Hagelund, der er rektor ved Folkeuniversitet i København, jurist og forfatter til en række lærebøger om forvaltningsret.
»Hvis det viser sig, at Banedanmark – berettiget eller uberettiget – har slettet mails, der omhandler Jesper Ravn, bør myndigheden, hvis det er muligt, genskabe disse mails i forbindelse med hans ansøgninger om aktindsigt og registerindsigt,« siger hun.
Partier mødes med transportminister
Onsdag mødes transportordførerne fra Folketingets partier med transportminister Ole Birk Olesen (LA) for at drøfte behovet for en undersøgelse af Jesper Ravns sag på baggrund af nye oplysninger, som Berlingske lagde frem i weekenden.
Folketingets tre største partier har alle været stærkt kritiske over for Banedanmarks håndtering af Jesper Ravns sag. Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, vil have dokumenterne udleveret til Folketinget, hvis Banedanmark fastholder sit afslag på aktindsigt.
»Det her beviser bare, at Banedanmark har en masse lig i lasten, som de prøver at dække over. De har håndteret denne sag elendigt og amatøragtigt,« siger han.
Socialdemokraterne støtter, at de pågældende e-mail om nødvendigt skal udleveres til Folketinget.
»Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er helt nødvendigt for Jesper Ravn at få den aktindsigt, så han kan komme til bunds i sin sag. Omvendt kan jeg også godt forstå, at Banedanmark forsøger at beskytte sig selv, men jeg må bare sige, at loven skal overholdes, og Jesper Ravn skal have den aktindsigt, han har krav på,« siger transportordfører Rasmus Prehn.
Fastholder afvisning trods kritik
Flere kilder har tidligere beskrevet over for Berlingske, at der længe har hersket et stærkt modsætningsforhold mellem en gruppe ansatte i Banedanmark og Jesper Ravn. De mener, han har en intimiderende facon, og at han i sin tid angiveligt har overfuset en Banedanmark-medarbejder, hvilket Jesper Ravn dog afviser.
I en email til Berlingske skriver Banedanmark, at man fastholder afgørelsen om afvisning på aktindsigt på trods af eksperternes kritik og henviser blandt andet til, at Transportministeriet har stadfæstet denne afgørelse. Banedanmark påpeger, at man har gjort meget for at nå til bunds i Jesper Ravns sag ved blandt andet at udlevere aktindsigt over cirka 4.100 sider med interne e-mail og ved samlet at have behandlet 54 aktindsigtsanmodninger for Jesper Ravn.
»Banedanmark kan ikke genkende, at Banedanmark med sin afgørelse har været med til at tilbageholde oplysninger fra Jesper Ravn om hans sag med Banedanmark. Efter Banedanmarks opfattelse har Banedanmark og andre instanser indtil videre udfoldet betydelige anstrengelser for at komme til bunds i sagen,« skriver Banedanmark.
Berlingske har også spurgt den statslige virksomhed, hvad man vil gøre, hvis Folketinget kræver oplysningerne om Jesper Ravn ud- leveret, og her ser det ud til, at Banedanmark er klar til at give sig.
»Såfremt Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg beder om at få udleveret oplysninger – gør vi selvfølgelig dette,« skriver Banedanmark.
Sagens hovedperson er glad for, at flere detaljer om sagen muligvis kommer frem.
»Det er symptomatisk for denne sag, at Banedanmark har gjort alt, hvad de kan for at feje deres egne ulovligheder ind under gulvtæppet. Nu går de så med til at give Folketinget mere indblik i sagen. Men det gør de kun, fordi medierne stiller kritiske spørgsmål,« siger Jesper Ravn.