Videnskaben forsøger konstant at lægge et puslespil af forskningsresultater, så de danner et samlet billede af virkeligheden. Men nogle gange kommer der en banebrydende undersøgelse, der ændrer fuldstændigt på det puslespil man troede man sad med – og hvad gør man så?

En ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, viser, at banebrydende forskning afvises af de store anerkendte tidsskrifter, men udgives efterfølgende i mindre tidsskrifter, skriver Videnskab.dk.

»Det er en spændende undersøgelse, men det kommer egentligt ikke som en overraskelse, da forskere generelt har den intuitive fornemmelse, at de store, anerkendte tidsskrifter er mere skeptiske overfor banebrydende resultater. Men det er mig bekendt første gang en undersøgelse rent faktisk viser det,« Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Institut for Matematik og Videnskabsstudier. Han har ikke selv været med til at lave undersøgelsen.

Læs også hos Videnskab.dk: Bliver kontroversiel forskning gemt væk?

Det canadiske forskerhold fra McMaster University kiggede på 1.008 artikler sendt ind til tre anerkendte medicinske tidsskrifter The Lancet, Annals of Internal Medicine og British Medical Journal i perioden 2003-2004. Alle tre ligger blandt de mest citerede videnskabelige tidsskrifter i verden, ifølge Institute for Scientific Information Science Citation Index.

Derefter kiggede forskerne på, hvor mange af de indsendte artikler blev afvist af redaktørerne og senere blev udgivet i mindre tidsskrifter, eller gik videre til bedømmelse også kaldet peer review hos de store tidsskrifter. Forskerne undersøgte også, hvor mange citationer artiklerne har fået efter udgivelse.

Resultatet viste, at:

  • De artikler, der klarede peer review hos de store tidsskrifter, også er blandt de mest citerede artikler.

  • De artikler, der blev afvist ved peer review eller af redaktørerne, fik generelt færrest citationer, da de blev udgivet af mindre tidsskrifter.

  • Men 14 af de artikler, der blev afvist af redaktørerne fra de store tidsskrifter, endte faktisk med at blive de mest citerede artikler overhovedet, når de efterfølgende blev udgivet i mindre tidsskrifter.

Læs også hos Videnskab.dk: The Simpsons har fået godkendt volapyk-artikel i tidsskrifter

Citationerne afspejler om en forskningsartikel har influeret det videnskabelige samfund helt generelt, konkluderer forskerne bag studiet.

»Forskere refererer som udgangspunkt ikke til en anden artikel, hvis den i det mindste ikke har en god idé. Så kan det måske være at evidensen bag er en smule mangelfuldt. Det ved man ikke,« siger Kyle Siler, postdoc ved McMaster University i Canada, i en mail til Videnskab.dk. Han er hovedforfatter til den nye undersøgelse.

De anerkendte tidsskrifter modtager et større antal af forskningsartikler, og det kan betyde, at de bliver nødt til at vælge og vrage hurtigere end andre tidsskrifter. Og det kan gøre, at de vælger mere konservativt, skriver Kyle Siler i mailen til Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Nature og Science taber terræn til mindre tidsskrifter

»Når vi skal træffe hurtige valg, så har vi tendens til at træffe valg på baggrund af det vi ved. Og indenfor videnskaben, så vil det være at bero sig på eksisterende forskning. Derfor har redaktørerne bag de store tidsskrifter måske større tendens til at afvise forskning, der bryder med det eksisterende verdensbillede,« siger Kyle Siler.

Det er dog slet ikke så skidt, at de anerkendte tidsskrifter er mere konservative, konstaterer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Det er videnskabens opgave at give et bud på, hvordan tingene hænger sammen, og det kræver, at man stykker et billede sammen af mange undersøgelser. Det er sjældent at en enkel forskningsartikel kan give et samlet billede. Så hvis der kommer en undersøgelse, der bryder med det puslespil, man har bygget op, så kan det give mening at være skeptisk indtil, der er flere undersøgelse, som viser det samme,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Læs flere af Kristian Hvidtfelt Nielsens kommentarer i resten af artiklen på Videnskab.dk.