Den græske premierminister, Alexis Tsipras, har et usædvanligt bredt smil.

Hver gang han møder op i Bruxelles for at forhandle med sine EU-partnere, sidder man som TV-tilskuer og undrer sig. Han ligner ikke lederen af et land med en selvmorderisk gæld og en desperat befolkning. Har han ikke forstået situationen, tænker man. Mangler han situationsfornemmelse? Har hans udenrigsministerium instrueret ham i at smile uanset hvad?

Men måske har grækerne – og alle vi andre – trods eurokrise, milliardgæld og risiko for grexit, som medierne trættende, igen-igen, vittigt kalder Grækenlands risiko for at ryge ud af eurosamarbejdet, alligevel noget at glæde sig over. Den græske oldtid var en storhedstid, der kulturelt og politisk har været med til at forme Europa, som vi kender det i dag. Demokratiet blev grundlagt af grækerne, som også gav os dramaet, tragedien og komedien. Og vi europæere er i millionsvis fløjet på ferie i landet ved Det Agæiske Hav.

Her er fem bud på Grækenlands – grexellente – bidrag til verdenshistoriens gang, kulturens og livets glæder.

Demokratiet

Ordet demokrati blev første gang anvendt af grækerne i slutningen af 500-tallet f.Kr. og var udtryk for en ny måde at organisere det politiske liv på. Demokrati byggede på to lighedsprincipper: alle borgeres ret til at tale i den styrende forsamling og lige politiske rettigheder. Demokratiet voksede frem, efterhånden som den forsamling, hvor folket mødtes for at drøfte offentlige anliggender, blev opfattet som den suveræne myndighed. Athens demokrati blev indført i 507 f.Kr., hvor magtens centrum blev flyttet fra valgte embedsmænd til folkeforsamlingen, folkedomstolen og et nydannet femhundredemandsråd.

Senere med fremvæksten af nationalstater i Europa udviklede det direkte græske demokrati sig til repræsentativt demokrati, hvor folket vælger medlemmerne af et parlament.

Den græske filosof Aristoteles har forklaret demokratiet på følgende måde:

»Hver enkelt borgers bidrag er måske ringe, men staten har mange borgere, således at sagen forholder sig som ved et sammenskudsgilde, der er flottere end et gilde, som en enkeltperson kan diske op med. Tilsvarende vil folkemængden bedre kunne dømme om mange ting end en vilkårlig enkeltperson. Desuden er folkemængden vanskeligere at bestikke end nogle få (magthavere), ligesom en større mængde vand vanskeligere lader sig forurene end en lille mængde.«

Ferien

Europæerne er siden 1960erne i milliontal fløjet til de græske øer for at holde ferie omgivet af azurblåt vand, pittoreske byer, maleriske hvide huse med blå døre og skodder, blomstrende hibiscus, nerie og bourgainvillea, oliven- og citrustræer, cypres og pinje. I 70erne og 80erne rejste mange unge med Interrail til Grækenland, hvor de besøgte Athen, antikke monumenter, drak kaffe på skyggefulde pladser med backgammonspillende mænd og gamle sortklæde koner og rejste fra ø til ø. Mange havde deres første møde med middelhavskulturen på en chartertur til Kreta, Rhodos, Korfu eller en anden af de 2.000 græske øer. Og selv nu, hvor krisen har ramt landet, rejser danskerne og andre europæere til landet, hvor Europa begynder.

Filosofferne

Den vestlige filosofi har udspring i den antikke græske filosofi. Den opstod omkring 500 f.Kr. under stærk påvirkning af babylonernes og egypternes højt udviklede praktiske videnskaber, matematik og astronomi, men den var i sit sigte filosofisk og søgte, i modsætning til religion og digtning, at fortolke verden ved hjælp af fornuft, begreber og årsagsforklaringer. Den græske filosof Heraklit sagde bl.a., at det er et menneskes karakteregenskaber, der former dets skæbne. En tanke som Sigmund Freud tog op 2.000 år senere. De første græske filosoffer beskæftigede sig i sin tidligste fase med den ydre verden, »Hvad består verden af?«, og senere beskæftigede man sig med etik og livsfilosofi. De græske filosoffer er blandt andre Pytagoras, Sokrates, Platon, Aristoteles og Seneca.

Platon har sagt følgende, som skiftende græske regeringer med fordel kunne have lyttet til: »Fuldkommen visdom består af fire dele: Visdom, princippet at handle ret. Retfærdighed, princippet at handle på samme måde offentligt som privat. Tapperhed, princippet ikke af undfly fare, men møde den. Selvbeherskelse, princippet at undertvinge begær og leve mådeholdent«.

De Olympiske Lege

Verdens mest berømte sportsbegivenhed, De Olympiske Lege (OL), der afholdes hvert fjerde år, begyndte i Grækenland flere hundrede år før f.Kr.. Legene blev grundlagt til ære for guderne Zeus, Hera og Herakles og afholdt i den hellige lund Altis i Olympia på halvøen Peloponnes. Under legene, hvor der blev dystet i bl.a. atletik, hestvæddeløb og brydning, blev alle krigshandlinger forbudt, gifte kvinder kunne ikke deltage, og vinderne blev æret med kranse flettet af grene fra Zeus’ hellige oliventræer. Det første OL i moderne tid blev afholdt i 1896 i Athen, og i dag er OL verdens største sportsbegivenhed.

Feta, vin og oliven

Det græske køkken hører måske ikke til blandt de største i verden, men danskerne har lært at sætte pris på landets mad og drikke. Ganske vist er den anissmagende brændevin ouzo og den harpikssmagende retsinavin bedst under græske himmelstrøg, men den græske salat med løgringe, agurk, kalamari, oliven, solmodnede tomater og feta er blevet en klassiker ved den danske grill. Vi har også taget den cremede græske yoghurt til os, gerne serveret med flydende honning, for slet ikke at tale om tzatzikien. Har man én gang siddet på havnerestaurant og spist frisk grillet fisk, glemmer man det aldrig. Tak Grækenland.

Kilder: Bl.a. Den Store Danske Encyklopædi, Wikipedia og folkestyre.dk