Symbolikken var tyk.
Ved siden af den australske premierminister Tony Abbott stod et skilt, der viste, hvor mange både med migranter og flygtninge, der var kommet til Australien de seneste 100 dage.
Så længe siden var det, at Abbotts regering kort efter at have vundet regeringsmagten fra Labour-partiet i september 2013 havde indført »Operation Suveræne Grænser« og indsat krigsskibe i farvandene rundt om Australien med én klar besked:
Ingen asylansøgere måtte komme fra havet og sætte deres fødder på australsk jord.
På skiltet stod der nul.
Ved siden af nullet stod der 66, som var antallet af både med migranter, der var kommet til Australien i samme periode året før – inden »Operation Suveræne Grænser.«
Derfor var Tony Abbott begejstret.
»Det er for tidligt at erklære jobbet for gjort, men ikke desto mindre tror jeg roligt, vi kan sige, at ruten er lukket,« sagde han ifølge flere australske medier.
Lidt mere end et år efter, i sommeren 2015, var antallet af asylansøgere, der var ankommet i båd til Australien, faldet fra omkring 25.000 i 2013 til under 200. Siden er der ifølge de australske myndigheder ikke kommet nogen bådflygtninge til Australiens kyster.
Vil indføre lignende model for EU
En tilsvarende model som den stærkt omdiskuterede australske kan være på vej i EU.
På lukkede møder har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gennem længere tid haft intense drøftelser med europæiske ministerkolleger om en model, der i hovedtræk læner sig op ad den australske.
En model, hvor flygtninge og migranter bliver stoppet i Middelhavet af EUs inspektionsfartøjer og sejlet til sikre asyllejre i Afrika, hvorfra de kan søge asyl og få deres sag behandlet.
»Det her er et meget, meget svært, men også helt nødvendigt område at tage fat på. Derfor bruger mine ministerkolleger og jeg meget tid på at diskutere, hvordan vi kan få oprettet sikre lejre i usikre lande, så vi kan få lukket af til Europa og dermed styre den strøm af reelle flygtninge, der så skal komme hertil i stedet for migranter,« siger Inger Støjberg, der i den henseende var i Berlin for 14 dage siden, og i sidste uge havde besøg af sin østrigske kollega.
Der er flere modeller på bordet, og endnu mangler der mange detaljer at blive afklaret, fortæller Inger Støjberg.
Blandt andet hvor lejrene skal ligge, hvem der skal drive dem, og om der skal dansk personale og politi derned.
Men selvom tilsvarende muligheder gennem årtier har været diskuteret i EU, blæser der ifølge Inger Støjberg helt nye vinde i øjeblikket.
»Der ligger langt fra et færdigt forslag på bordet, men jeg kan konstatere, at drøftelserne inden for de seneste måneder er blevet voldsomt meget mere intense og realistiske, end de hidtil har været. Det foregår i lukkede foraer, fordi man ikke har lyst til at blotte forslagene for omverden, for så ved man, det kan falde til jorden,« siger Inger Støjberg og fortsætter:
»Vi er enige om at få lukket den centrale middelhavsrute og få stoppet menneskesmuglernes exceptionelt kyniske forretningsmodel, så alle kan se, det ikke længere er muligt at rejse den vej, og man i højere grad vil søge beskyttelse i nærområderne,« siger hun.
I sidste uge var hun i Italien for at se på den øjeblikkelige situation i Middelhavet og drøfte den med sin italienske kollega.
Antallet af migranter og flygtninge, der er kommet til Italien over Middelhavet frem til 7. marts i år, er steget med 70 procent i forhold til samme periode sidste år. Hidtil er der kommet 15.844 i den normalt stille vinter. Sidste år kom mere end 180.000 migranter og flygtninge til Europa via Italien fra Middelhavet.
I november sidste år åbnede Tyskland også op for, at EU for at løsne presset på Europa og ødelægge menneskesmugleres millionforretning ved at transportere migranter og flygtninge til lejre i Afrika.
Da Jyllands-Posten i forrige uge afdækkede Inger Støjbergs kamp i EU for at få lukket bagdøren til Europa, uddybede den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, at Tyskland i første omgang – modsat Støjberg - kun vil have lejre i Afrika som en mulighed i nødstilfælde.
Ikke forhold som i Nauru, ikke forhold som i Vesten
Den australske model har været stærkt omdiskuteret på grund af især de kummerlige forhold i Australiens asyllejre i Nauru og på øen Manus, der hører til Papua Ny Guinea.
Der har gennem alle årene været omfattende beretninger og rapporter om sexovergreb på kvinder og børn og stribevis af grove overtrædelser af menneskerettigheder.
Forholdene har udløst oprørske tilstande i lejrene, hvor flere har begået selvmord, og nogle har sat ild til sig selv i protest mod forholdene.
Inger Støjberg understreger, at europæiske lejre i Afrika ikke skal have tilsvarende vilkår.
»Det skal være under acceptable forhold og bedre forhold, end vi har set på Nauru. Men vi taler ikke om vestlig standard,« siger hun.
Opbakning i Folketinget
Eksterne lejre til Europas asylansøgere står skrevet ind som et mål i regeringsgrundlaget, og overordnet møder det bred opbakning i Folketinget.
Dansk Folkeparti har længe haft et stort ønske om at oprette lejre i udlandet, men det skal ikke være muligt at søge asyl i Europa fra lejrene, siger partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen.
»Det vil kunne betyde en voldsom bølge af asylansøgere ind i Europa, hvis man kan det. Forestil dig, at man ikke længere behøver at tage til Europa for at søge om asyl. At man ikke længere behøver tage over Middelhavet. At man ikke længere skal betale menneskesmuglere for at komme hertil. At man ikke længere skal begive sig ud på en farefuld færd. Men at man kan bare troppe op i en flygtningelejr eller på et kontor i Afrika. Det kan have uoverskuelige konsekvenser,« siger han.
Socialdemokratiet mener, at »velfungerende lejre« vil være langt bedre for Danmark og Europa.
»Det er ikke holdbart, at det i forhold til at opnå asyl i Danmark er afgørende, hvor modig man er, og om man tør sejle over vandet,« siger Dan Jørgensen, der kritiserer den australske model for at blive administreret kritisabelt ift. menneskerettigheder.
»Det skal vi ikke kopiere,« siger han.
Enhedslisten mener, at der er nødt til at være en klar plan for, hvor flygtninge skal sendes hen fra lejre i Afrika.
»Det giver slet ikke mening at snakke om at vende bådene i Middelhavet og samle mennesker i lejre, før du har en genbosætningsplan for flygtningene. For ellers får du bare kæmpestore ophobninger af mennesker, som vil udløse store og farlige problemer i stil med dem i Nauru og på Manus,« siger udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
Ekspert: Efterlader en række problemer
Assisterende professor ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet, Martin Lemberg-Pedersen, har forsket i netop eksterne lejre i et årti.
Han siger, at diskussionen har foregået i krogene i EU i årtier i »forskellige variationer«.
»Selve ideen om at lade folk søge asyl tættere på konfliktområder har potentiale til at underminere smuglere og skabe sikrere flugtruter,« siger Lemberg-Pedersen.
Men det efterlader også en række problemer og spørgsmål. Kan landene garantere asylbehandling og menneskerettigheder, og hvordan skal forholdene være, spørger han for eksempel.
»Sagen er, at man så ender med at skulle forlade sig på en lang række lande uden for Europas grænser,« siger han.
Ifølge vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, skal en række menneskerettigheder overholdes, for at eksterne lejre kan lade sig gøre.
Men overholdes det, »er der ikke noget menneskeretligt til hinder for en sådan model«.
»Det er helt afgørende, at asylansøgerne ikke bliver sendt tilbage til forfølgelse. Det gælder både i det land, hvor eventuelle lejre måtte være, men de skal også sikres mod at blive sendt videre derfra til f.eks. tortur eller nedværdigende behandling, ligesom deres asylsag skal leve op til en række retsgarantier,« siger hun.
Står i regerinsgrundlaget
Inger Støjberg vil sideløbende med lejre i Nordafrika informere i afrikanske lande om, at migranter aldrig vil få varigt ophold i Europa og arbejde på bedre hjemsendelsesaftaler, samtidig med at hjemlandenes velstand skal løftes, så borgerne kan se en fremtid for sig.
Inger Støjberg, I har skruet ned for udviklingsbistanden, men er vi ikke nødt til at skrue markant op for netop den, hvis det her skal blive til noget?
»Hvis det her kommer op at stå, så taler vi om et helt nyt asylsystem, og så taler vi om et ændret Europa.«
Men er I ikke med til at skrue op for de problemer, der gør, at folk søger mod Europa, når I har skåret i ulandsbistanden?
»Der er ingen tvivl om, at vi fra dansk side leverer et meget stort bidrag i ulandsbistand. Og jo færre asylansøgere, vi får til Danmark, jo flere penge kan vi bruge på ulandsbistand, for det første år, man er i Danmark er finansieret af ulandsbistand. Så i stedet for at bruge ulandsbistand i Sandholmlejren, er det bedre at bruge pengene i Somalia og Niger.«
Løber Europa ikke fra sit ansvar, hvis man opretter lejre i fattige lande og lader dem stå med problemerne?
»Det mener jeg bestemt ikke.«
Hvorfor skal vi ikke tage det ansvar på os?
»Det her vil jo forandre Europa for evigt, hvis vi ikke får gjort op med den strøm af migranter, som vi ser nu. Det vil forandre os for evigt ikke bare på det velfærdsmæssige område, men også på det værdimæssige område. Og det kan vi ikke være interesseret i, og derfor er det nødvendigt.«
Hvorfor vil det forandre det værdimæssige?
»Det vil det jo, hvis der kommer så mange mennesker med en helt anden kultur og en helt anden indstilling til f.eks. det fundament af frihedsrettigheder, vi har bygget vore lande på.«
Hvorfor tror du, at andre lande vil huse vores flygtninge og migranter? Tunesien har bl.a afvist det?
»Det er helt klart også en af de udfordringer, vi står over for. Der er selvfølgelig et økonomisk aspekt, og så er der et udviklingsaspekt i det.«
Man kan jo ende op med mange, mange tusinde mennesker i de lejre. Er man ikke nødt til at have konkrete planer for, hvor de skal genbosættes?
»I det øjeblik, der reelt er lukket af til Europa, vil man kunne lave et kvotesystem, hvor man deler de helt reelle flygtninge. Men det er først i det øjeblik, der er lukket af til Europa, for det nytter ikke noget, at vi ser en strøm af asylansøgere, samtidig med at vi har forpligtet os til at tage en del af en kvote, fordi vi har opbygget lejre.«
Er der ikke enorm risiko for, at det her udvikler sig til lejre under lignende forhold som på Nauru og Manus med så mange frustrerede mennesker med forskellig religion og etnicitet samlet i lejre i Afrika?
»Der er en lang række praktiske, juridiske og selvfølgelig økonomiske spørgsmål, der skal afgøres først, og det er så det, vi taler meget om i øjeblikket. Men de store udfordringer, der ligger foran os, skal jo ikke afholde os fra at finde løsninger, der er holdbare. For det er ikke løsningen, at alle de mennesker kommer til Europa. Løsningen må og skal være, at man i højre grad får opbygget sit hjemland og nærområder,« siger Inger Støjberg.