... Her sidder tegnedrengene traditionen tro løst i de opsmøgede armyshorts hos musikselskaber, branchekendisser, sponsorer og presse, der rask væk langer drikke – og såmænd også en lille smule føde – ud til hvem som helst, der skulle droppe forbi deres opfindsomme camps med tilhørende hængekøjer, oppustede loungesofaer og indierock ud af højttalerne.
Men i år har Roskilde Festival så indført noget nyt - for et eller andet skal der jo ske - i en verden, hvor livet ellers går i cirkler, og det ene år ligner det andet til forveksling.
Roskilde Festival har taget konsekvensen af mediebyens løsslupne liv og indført det pengeløse samfund herinde bag hegnet. I stedet for sedler, mønter og firmaets Mastercard skal man nu i stedet have – endnu – et armbånd om håndleddet. En såkaldt »Big Wallet« der via en elektronisk chip registrerer dit køb på en konto.
Helt sikkert meget smart tænkt af festivalen, for det gør det unægtelig noget mere fristende for lettere overrislede pladeselskabsdirektører og kulturpinger blot at svinge armbåndet, når der skal gives en omgang til hele mediebaren en sen nattetime.
Og omgange ryger der en del af, når musikken spiller, og egoet skal flashes i lyset fra de kulørte lamper. Næste skridt bliver naturligvis at indføre armbåndet overalt på festivalen. Mediebyen fungerer blot som en form for testområde for projektet, for hvis Big Wallet kan klare presset der, kan det klare presset hvor som helst.
Så nu svinges armbåndet, mens der krammes og kindkysses i flæng. Når den store pengepung da ellers virker. Svigter storebror, er man nemlig i sidste ende tvunget til at søge ud blandt folket og æde ydmygelsen ved at skulle stå i kø ved en af de mange ølboder på pladsen. Ubehagelig tanke. Indtil videre kører Big Wallet trods et par udfald dog nogenlunde og Roskildes kreative klasse kan tage den med ro og synke tilbage i plastikstolene.
Det skal nok gå alt sammen.
Roskilde Festival kan tage alle vores penge, men de kan aldrig tage vores ret til at føle os som de udvalgte.