Axelsen og Gemke styrer mod danskermøde i Indonesien
Viktor Axelsen og Rasmus Gemke er klar til anden runde i badmintonturneringen Indonesia Masters.
Viktor Axelsen og Rasmus Gemke er klar til anden runde i badmintonturneringen Indonesia Masters.
I sikker stil vandt Viktor Axelsen i første runde af badmintonturneringen Indonesia Masters.
Efter 33 minutter havde Viktor Axelsen besejret Jen Hao Shu fra Taiwan med cifrene 21-13, 21-7.
Mens Viktor Axelsen er verdensetter, så er Jen Hao Shu rangeret som nummer 26 i verden, så sejren var ikke overraskende.
Det var mere overraskende, at Rasmus Gemke også gik videre fra sin kamp i herresingle.
Rasmus Gemke overlevede tilmed en matchbold, da han vandt 17-21, 23-21, 21-16 over Ihsan Maulana Mustofa, der er nummer 44 i verden. Rasmus Gemke er nummer 43 i verden.
Rasmus Gemke og Viktor Axelsen kan mødes i turneringens kvartfinaler, hvis begge spillere vinder deres kampe i anden runde.
Det kræver dog, at Gemke i anden runde overrasker endnu en gang og besejrer sydkoreaneren Jin Hyeok Jeon, der er nummer 20 i verden.
Viktor Axelsen vandt i weekenden Malaysia Masters, der havde niveau som en Super 500-turnering og deltagelse af mange af verdens bedste spillere.
Det svarer til fjerdehøjeste niveau, og det er samme niveau, der spilles på ved denne uges turnering i Indonesien.