Det fremgår af en ekspertgruppes rapport, at unge radikaliserede muslimer ofte bor alene med mor. Far er fraværende. Ofte mange søskende i hjemmet. Mor har ofte lav eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og er tit traumatiseret. Det er desværre tabu at diskutere forældres frie ret til at avle børn, selv om de er klart ude af stand til at opdrage dem til et liv i demokratiet. Børnene må så i stedet finde opdragelse og en erstatning for en fraværende far i en ekstrem religiøs sekt med en tyrannisk faderlig guddom eller i en kriminel bande omkring en Godfather. For at forsvare sig mod disse destruktive, fejlopdragede børn må samfundet så nedsætte ekspertgrupper som denne seneste med terrorekspert Magnus Ranstorp i spidsen, som kommer med dyre, men usikre forslag til, hvordan de destruktive børns hærværk mod samfundet forebygges bedre. Men hvorfor dog ikke løse det enkelt og effektivt? For at køre bil skal man have et kørekort. For at avle børn skal man have et avlskort.