Filippinske kvinder betaler ofte mange tusinde kroner til mellemmænd for at komme til Danmark og arbejde som au pair. Kvinderne kender ikke reglerne, de har ikke kontakter eller kendskab til at bruge internettet, eller de bliver introduceret til ordningen af en bekendt - og derfor betaler de for at blive sat i forbindelse med danske værtsfamilier.

Det er antropolog Trine Mygind Korsby, der har sat fokus på denne handlen med au pair-formidling i en rapport om au pair og menneskehandel, som hun i januar udgav for det statslige Center mod Menneskehandel, der hører under Servicestyrelsen i Socialministeriet.

»Disse au pair-personer starter deres ophold med en stor gæld, og det sætter dem i en meget sårbar situation. Det er både au pair-pigerne og selve ordningen, der bliver udnyttet af mennesker, der vil tjene penge til sig selv. Og de danske værtsfamilier ved ikke noget om det. Det er noget, au pairerne holder for sig selv,« siger Trine Mygind Korsby, der i dag er Ph.d.-stipendiat på institut for antropologi ved Københavns Universitet.

Hun har ikke nogen statistik over, hvor stort omfanget er, men hun har til sin undersøgelse interviewet 27 au pairer, og heraf havde de ti – eller lidt over en tredjedel – betalt en mellemmand for at komme til Danmark.

»Det er noget, som »er i miljøet«, og jeg hørte om det gentagne gange i de au pair-miljøer, hvor jeg lavede undersøgelsen,« siger Trine Mygind Korsby.

Ikke tale om menneskehandel

Også migrationsforsker ved Roskilde Universitet, Helle Stenum, der har Ph.d.-speciale i au pair-ordninger, kender til betalingsordningerne.

»Det er ikke alle, der gør det, og det er svært at vurdere, hvor udbredt fænomenet er, men det sker. Det kan være som gaverelation eller mere som handel,« siger hun.

Ifølge Trine Mygind Korsby betaler nogle af kvinderne store beløb til såvel en formidlende mellemmand, som til et etableret au pair-bureau og tillige flybilletten til Danmark. En af de kvinder, hun talte med, havde betalt knapt 14.000 kr. til en mellemmand for at komme til Danmark, og i au pair-miljøet omtales der endnu højere beløb.

»Der er et meget bredt spektrum af forskelligartede mellemmænd. Jeg har hørt om alt fra etablerede formidlere med base i Danmark til personlige og uformelle netværk som f.eks. en nabokone i landsbyen eller en tidligere au pair, der vil have sin egen udgift til mellemmænd dækket ind af efterfølgeren. Det er meget individuelt,« fortæller Trine Mygind Korsby.

Det er primært au pairer fra Filippinerne, der er kendt for at betale til mellemmænd. Filippinere udgør flere end 80 pct. af de danske au pair.

Men selv om der er mellemmænd involveret i formidling af de danske au pair-jobs, så kan det ikke kaldes menneskehandel, understreger Trine Mygind Korsby.

»Vi har påvist nogle områder, hvor au pairer er blevet groft udnyttet. Men der har ikke været eksempler på menneskehandel blandt dem, jeg har interviewet,« siger hun.