Journalistik kan føre til alt. Når blot man forlader den i tide.
Sådan lyder et klassisk citat, som passer umådeligt smukt på Søren Espersen, der er en af de mest profilerede politikere i DF og fra 1. november tillige ny kommitteret for Hjemmeværnet.
Oprindeligt blev han uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, inden han blev ansat på dagbladet i Ringsted. Dernæst fulgte en periode på BT, inden han som freelancejournalist rykkede til London fra 1989 til 1992. Så fulgte nogle år på Billed-Bladet frem til 1996. Her rykkede han for alvor ind i inderkredsen omkring Pia Kjærsgaard og den øvrige DF-ledelse på et tidspunkt, hvor DF nærmest var en paria blandt de øvrige partier i Folketinget.
Frem til 2005 fungerede Espersen som pressechef, og i den tid avancerede han til at blive en af de mest durkdrevne, effektive og provokerende spindoktorer på Christiansborg med en eminent tæft for at placere DF i medier og offentlighed. Til tider skete det med budskaber, der skabte voldsomt raseri hos DFs modstandere og udløste massiv omtale i medierne.
Når det skete, smilte Søren Espersen. For så fik han dobbelt op.
Når han indrykkede sine annoncer i aviserne eller fik hængt plakater op ved landets togstationer og busstoppesteder, kunne mange danskere selvfølgelig få øje på budskaberne fra DF. Og det var fint nok. Men det var modstandernes fordømmelser og al den efterfølgende furore, som resulterede i kilometervis af spalter i aviserne og udløste masser af sendetid i TV og radio. Dermed kom modstandere og medier reelt til at virke som en katapult og en markedsføringsmaskine for DF.
Provokationerne blev derfor brugt bevidst for at ophidse modstanderne og profilere DF som partiet, der sagde sandheder, som de andre partier ikke turde høre.
I længden var Søren Espersen dog ikke tilfreds med rollen som rådgiver. Han brændte for DFs politik og ville selv være politiker. Hvilket skete, da han i 2005 blev valgt til Folketinget, hvor han fortsatte sit samspil med den øvrige DF-ledelse som en skattet ven og kollega, sideløbende med, at han voksede til at blive en af DFs mest markante profiler.
Hele vejen har hans varemærke været endog meget direkte tale og næsten trodsige angreb mod enhver form for politisk korrekthed. Senest har Espersen - for fuld skrue - kritiseret DR for historieforvanskning i forbindelse med statsradiofoniens sidste afsnit af den stort anlagte Danmarkshistorie.
Hjort og Løkkes lille genistreg
At forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for få dage siden meddelte, at netop Søren Espersen er blevet ny kommitteret for Hjemmeværnet – hvor han afløser socialdemokraten Bjarne Laustsen – er ingen tilfældighed.
Som Claus Hjort Frederiksen anfører, er Søren Espersen bl.a. formand for Udenrigspolitisk Nævn og medlem af Forsvarsudvalget, ligesom han var medlem af Forsvarskommissionen 2007-2009.
Med forsvarsministerens ord har Espersen alle forudsætninger for at sikre sammenhæng mellem befolkning, det politiske niveau og Hjemmeværnet. Dermed har Espersen også et godt grundlag for at tiltrække og rekruttere nye medlemmer til Hjemmeværnet – hvilket bliver en af hans hovedopgaver.
I pressemeddelelsen roser Hjort den nye kommitterede med disse ord:
»Hjemmeværnet er en af Danmarks største frivillige organisationer med tusindvis af dygtige og dedikerede mennesker, der på frivillig basis yder en stor indsats for Danmarks sikkerhed. Jeg er sikker på, at Søren Espersen sammen med chefen for Hjemmeværnet er den rette til at stå i spidsen for den værdifulde samfundsressource, som Hjemmeværnet udgør.«
Fagligt set er der heller ikke noget at komme efter. Espersen kender området og er ægte engageret i Hjemmeværnet. Men det er langt fra hele forklaringen på, at han er blevet udnævnt.
Normalt tilfalder posten som kommitteret for Hjemmeværnet en person fra det største regeringsparti, for posten regnes for at være en af de mest attraktive, politisk udpegede poster.
Men med beslutningen om at indsætte Søren Espersen har Claus Hjort Frederiksen – i samspil med statsminister Lars Løkke Rasmussen – begået en lille genistreg. For dermed styrker de båndet til DF.
Nogle vil rynke på næsen af den slags, men der er tale om klogt og solidt politisk håndværk al den stund, at Søren Espersen er kvalificeret til sin nye post, som han indtil videre har tænkt sig at kombinere med arbejdet som folketingsmedlem og sin formandspost i Udenrigspolitisk Nævn.
Ministre holder tæt kontakt til DF-ordførere
At udnævnelsen er populær i DF, vidner et tweet fra DFs gruppeformand, Peter Skaarup, om.
Det lyder: »Stolthed og glæde i DF. Søren Espersen er udnævnt til kommitteret for Hjemmeværnet. Han bliver god! Tillykke!«
Det skal siges, at udnævnelsen af Espersen hverken er udtryk for en snarlig forlovelse eller et bryllup mellem V og DF.
Forløbet skal snarere ses som endnu et eksempel på, hvor målrettet Løkke arbejder på at få opfyldt sit strategiske mål om at gøre sin regering mere manøvredygtig, harmonisk og resultatproducerende via et tæt samspil med Dansk Folkeparti.
Kontakten mellem ledelserne i V og DF er blevet markant intensiveret. Alle ministre ved, at de skal holde tæt kontakt til DFs ordførere, og endelig har den samlede regeringstop erkendt, at efterårets vigtige forhandlinger om bl.a. finanslov, skatteudspil, erhvervsplan, oplæg til en ny forsvarsaftale samt stramninger af udlændingepolitikken kun kan gennemføres med væsentlige indrømmelser til DF.
Denne analyse deles vel at mærke af Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen, og det er vigtigt at notere, at LA og K har støttet udnævnelsen af Søren Espersen, ligesom de to partier arbejder på at øge samarbejdet med DF.
Ser vi fremad, kommer regeringen til at give sig på væsentlige områder i flere af de igangværende forhandlinger – ikke mindst når det gælder skattelettelser til de højtlønnede danskere. Omvendt vil regeringen samlet blive styrket, når de borgerlige partier efter et langt tilløb begynder at manifestere sig som et hold, der leverer resultater, mens de interne rivninger og skillelinjer i rød blok tegner sig tydeligere og tydeligere.
