Med en samlet formue på mere end 500 milliarder kr. og en politik om at investere aktivt i danske børsnoterede aktier frem for udenlandske, har ATP de senere år udviklet sig til en regulær magtfaktor, der kan afgøre om en kapitaludvidelse eller et opkøbsforsøg bliver til succes eller fiasko.

Lige nu er det buddet på Danisco, der får alle investorøjne til at rette sig mod ATP, der sidder på en afgørende aktiepost i ingrediensproducenten, men også i en lang række andre danske erhvervsikoner som TDC, Bang & Olufsen, GN Store Nord, NKT og FLSmidth ejer pensionskassen en betydelig andel. Det viser en gennemgang af pensionsgigantens investeringsportefølje, som Berlingske Business har foretaget.

»Når de melder ud, er der mange investorer, der følger dem, også selvom de ikke er den største aktionær. Det er fordi de ret skrappe til det, de gør. Derfor har de lidt en rolle som Warren Buffet i USA. Men lad os sige, at ATP kvajede sig et par år i træk. Så havde de nok ikke samme indflydelse,« siger Jan Bartholdy, der er lektor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og forsker i kapitalfonde og i adfærd på aktiemarkeder.

Berlingske Business har været i kontakt med flere kilder i det danske investerings- og corporate financemiljø, som samstemmende fremhæver ATP som en ekstremt betydningsfuld investor. Det er den første investor, der får et opkald, når der skal rejses kapital, fordi netop ATP’s nik til at bakke op giver kapitaludvidelsen betydeligt medvind. Det samme gælder, hvis ATP vender tommelfingeren nedad til en investering eller en børsintroduktion.

»Mange små analytikere ved, at ATP bruger mange ressourcer på at vurdere deres investeringer, og derfor er der tendens til, at de rider med på bølgen i den retning, som ATP angiver. Men det handler jo også om, at de er dygtige,« siger en højtplaceret kilde i miljøet.

ATPs ledelse er ikke meget for at blive kaldt en magtfaktor.

»Men vi er ikke blinde for, at der er andre, der iagttager, hvad vi foretager os. Vi er opmærksomme på effekten, og vi er ydmyge overfor den, men vi forsøger også at beskytte vores egne handlinger. Vi annoncerer ikke, hvor og hvornår vi køber eller sælger, fordi det kunne påvirke andre til at følge os,« siger Lars Rohde.