Der er dem, som føler sig trygge i illusionen om, at hvis man løber hurtigt og langt nok og drikker appelsinsaft, så er et evigt liv på Jorden inden for rækkevidde. Og så er der dem, der ved at ryge, røber en sans for at synde og lever i en daglig gentagelse med deres fejltrin.
Der er altså to slags mennesker: De frelste og de faldne, og da løb og appelsinsaft for tiden har højere status end tobak og aske, må synderne ud på gaden, hvor de dyrker deres laster i kulde og regn. Hvis man f.eks. går ned på perronen for at få sig en smøg , inden man stiger på toget, bliver man mindet om, at man befinder sig i et røgfrit område.
Del: