Mens andre danskere rejser mod varmere himmelstrøg, har integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) i løbet af sommeren besøgt EUs grænseagentur, Frontex, i Polen. Med sig retur havde hun et skema, der ifølge ministeren bekræfter nødvendigheden af det »straksindgreb«, som de blå partier for nylig vedtog for at dæmpe asyltilstrømningen til Danmark. Midlet var knap en halvering af asylmodtagernes integrationsydelse til SU-niveau.

Jyllands-Posten skrev torsdag, at Frontex blev gjort opmærksom på skemaet af en syrisk flygtning, der blandt andet havde orienteret sig om, hvor høje ydelser Danmark giver flygtninge sammenlignet med andre lande.

»Det er tydeligt, at økonomi betyder noget, men det gør alle andre forhold også. Er det inden for eller uden for centrene, man kommer til at bo, hvornår kommer familien herop, og kan man få permanent ophold? Alle de spørgsmål er kortlagt i det dokument,« siger Støjberg.

En varm kartoffel

Ifølge Frontex-talskvinde Ewa Moncure »ved vi ikke, hvor mange der har set hjemmesiden, og hvor mange der kender til den. Men fra vores samtaler med migranten ved vi, at mange kender til forskellene.«

Størrelsen på integrationsydelsen er en varm politisk kartoffel. Men trods skemaet tør Ewa Moncure ikke vurdere, hvorvidt beskæringen i integrationsydelsen vil få antallet af asylansøgere ned.

»Jeg er ikke i stand til at besvare det spørgsmål. Det er et interessant spørgsmål, men det er ikke muligt at svare på (hvilken betydning det har, red.), ud fra den information, vi har,« siger Frontex-talskvinden.

I debatten er der flere gange blevet henvist til en Frontex-rapport, der tidligere i år skrev, at flygtninge typisk ikke søger asyl i det første land, de kommer til, »især fordi de forventer at modtage mere attraktive velfærdsydelser.«

Ewa Moncure afviser dog, at de attraktive velfærdsydelser nødvendigvis er lig overførselsindkomster.

»Vi taler ikke om specifikke sociale ydelser. Det er velfærdsydelser generelt. Sundhedsvæsen, skolevæsen og sådan. Sociale ydelser er velfærdsydelser, men vi kan ikke sige, hvor vigtige de er. Når vi siger velfærdsydelser, mener vi i generel forstand. Absolut. Ikke en bestemt overførselsindkomst,« siger hun og understreger, at det ikke er Frontex, men derimod EUs asylagentur, EASO, der har størst ekspertise til at fastslå, hvorfor flygtninge vælger bestemte lande i Europa.

Radikale står fast

En af asylstramningernes kritikere, de Radikales formand, Morten Østergaard, sagde under valgkampen, at der ikke er nogen, »der står på vej ud af Syrien og sætter sig ind i, hvordan det danske kontanthjælpssystem er.«

Og skemaet får ikke partiet til at ændre synspunkt, fastslår MFer Andreas Steenberg.

»Jeg har stadig ikke set nogen dokumentation fra fagfolk, der siger, at de lavere ydelser, langt under SU-niveau, til voksne mennesker, får flygtningestrømmen til at stoppe. De vil komme alligevel, og så har vi bare gjort, at de mennesker får svært ved at begå sig i Danmark,« siger han.

Inger Støjberg bebuder derimod flere stramninger.