MELLEMØSTEN: I fem år har det handlet om at forhindre, at balancen tipper til fjendens fordel. Og det gør det stadig for Syriens præsident Bashar al-Assad.
Når Syriens præsident i et interview til bureauet AP siger, at koalitionens fly - danske og australske - ramte regimets soldater ved Deir ez-Zour med vilje for at spolere våbenhvilen, handler det om at skabe balance i krigens rædsler.
Assad er i øjeblikket sammen med Rusland under hård kritik, fordi efterforskningen af mandagens bombning af FNs nødhjælpskonvoj i Aleppo peger entydigt i retning af regimet og Rusland. Den bombning har fået USAs udenrigsminister John Kerry til at kræve oprettelse af zoner, hvor kampfly ikke kan bombe. En enkelt begivenhed har skabt momentum, hvor koalitionen øjner muligheden for at presse Assad til at acceptere nye ordninger, som han er imod.
For Assad minder bombningen af nødhjælpskonvojen om tiden efter det kemiske angreb i august 2013, hvor USA truede med en straffeaktion, og til sidst endte med at indgå en aftale om udlevering af Assadregimets kemiske våbenlagre.
Når Assad lytter til kritikken og de politiske røster efter konvojbombningen, er det allerførste han tænker på at forhindre, at episoden udvikler sig til flere indrømmelser fra regimets side. Eksempelvis i form af at lade sig tvinge til at acceptere amerikanske ikkeflyve-zoner over oprørskontrollerede områder.
Derfor går han til modangreb og fokuserer på bombningen ved Deir ez- Zour.
Den lynhurtige amerikanske og danske beklagelse efter angrebet i Deir ez-Zour, tolker han som et vestligt svaghedstegn. Han ved, at koalitionen skammer sig og udnytter det nu til fulde. Han beskylder koalitionen for våbenstilstandens forlis, som om han ikke selv tidligere i samme uge havde brudt den adskillige gange. Han tager USAs tilbud om erstatning til de dræbte soldaters pårørende op, og har allerede sørget for en liste over alle 62 faldne soldater. Problemet er bare, at mindst 12 af de navne, der står på listen allerede døde i 2014 og 2015, og altså ikke i angrebet i Deir ez-Zour.
Assad har en tradition for at lade sig interviewe til vestlige medier, når det internationale pres vokser. Sådan er det også denne gang. Ved at flytte fokus fra nødhjælpskonvojen, som han helt og aldeles benægter at have haft noget at gøre med, vinder han dyrebar tid. Han ved, at mange i Vesten vil tænke, at angrebet i Deir ez-Zour jo er lige så forfærdeligt som angrebet på nødhjælpskonvojen. Og debatten vil gå i retning af »Vi fejler, de fejler« og så står der uafgjort på tavlen over krigens rædsler for den seneste uges tid.
I mellemtiden vil Rusland forsøge at overbevise USA om, at ikkeflyve-zoner er en dårlig ide, fordi det vil give terroristerne mulighed for at søge dække i de fredede områder, og hermed vil krigens afslutning blive skudt endnu længere ud i fremtiden.
Hvis Assad kan forhindre USA i at oprette disse zoner ved at flytte fokus væk fra angrebet på nødhjælpskonvojen, vil det være en stor sejr for ham. Det vil svare til at bruge kemiske våben, uden at betale en pris. Og det vil give ham frihed til også i fremtiden at udnytte, at Vesten står langt svagere end Rusland og regimet i den snart seks år lange krig.
Allan Sørensen, korrespondent i Mellemøsten