Leon Andreasen har i sine mange år i tysk fodbold stået over for Bayern München mange gange, men han har kun besejret dem én gang, så han ved om nogen, hvor svær en modstander, tyskerne bliver for Arsenal i aftenens -delsfinale i Champions League.
»De har jo gode spillere over hele linjen, og man har det altid svært mod dem. Man skal virkelig ramme dagen, hvis man skal have point eller slå dem,« siger han.Specielt Bayerns midtbane er uhyggelig stærk med stjernespillere som Franck Ribéry, Arjen Robben og Bastian Schweinsteiger, og får Bayern plads på midten til at få gang i deres kombinationsspil, er de meget svære at spille mod.»Når vi spiller mod dem, så forsøger vi at stå så højt på banen, vi overhovedet kan, så de ikke for lov til at spille inde på midten, som de er gode til. Man kan godt komme til at stå på hælene, hvis man står for langt tilbage, og de får fuld kontrol på midten af banen. Så er det svært at spille mod dem,« siger Leon Andreasen, der dog mener, at Bayern kan stækkes, hvis Arsenal kan lykkes med at presse højt og stresse den tyske midtbane.»Hvis man kan få dem presset højt på banen, så de ikke kan komme i gang med deres spil, så har man en god chance,« siger han.
Tysk magtfaktor
Det er en af de helt store magtfaktorer inden for fodbold, som Arsenal får på besøg i aften på Emirates Stadium i London. Senest demonstreret ved, at klubben til sommer kan byde velkommen til verdens mest eftertragtede træner - den tidligere Barcelonatræner Pep Guardiola, der skal overtage for Jupp Heynckes på trænerbænken.
»Bayern er jo en stor klub, og alle ved, hvad de står for. Det er stormagten i tysk fodbold - lige foran Dortmund, der er kommet godt med i de sidste par år. Og nu laver de det nummer med Guardiola, det er ligesom prikken over i’et,« siger Andreasen.