Højspændte debatter, vidtgående valgløfter og folkelige fadøl.

Deltagerne på den femte udgave af Folkemødet i den nordbornholmske by Allinge lod sig ikke mærke af, at der om blot fire dage er folketingsvalg, eller at flere yderliggående personligheder var at finde blandt de mange tusinde arrangementer.

Med 93.000 deltagere har den politiske festival endnu engang sat deltagerrekord - og det endda selvom den sidste dag, søndag, ikke er gjort op endnu. Sidste år var knap 90.000 personer forbi, og derfor kan festivalleder Jette Lykke allerede nu opsummere, at frygten for fremmøde-fald ikke blev en realitet:

»Vi har været udfordret af folketingsvalget og ekstremister, men det har man altså ikke kunnet mærke på fremmødet,« siger hun og påpeger, at det store fremmøde vist, at kapaciteten er ved at have nået grænsen.

»Det er ikke et succeskriterie at udvide. Jeg tror, vi har nået det maksimale i år. Der er en grænse for, hvor mange man kan transportere frem og tilbage til Bornholm, og det er også begrænset, hvor mange der kan overnatte her.«

Selv om der var en stigning i antallet af gæster betød valgkampen, at der i år var tilmeldt omkring 50 folketingspolitikere, hvor over 120 var forbi klippeøen sidste år. Samtidig har Allinge oplevet et rekordstort politiopbud, da blandt andre den hollandske islamkritiker Geert Wilders og det nationalistiske græske parti Gyldent Daggry lørdag gæstede øen.

Det skabte frygt for, at færre ville tage til Bornholm. Men hverken valgkamp eller sikkerhedsopbud har skadet ånden i Folkemødet, vurderer Bornholms borgmester, Winni Grosbøl (S).

»Sikkerhedsniveauet har på ingen måde ødelagt den glade stemning. Ja, der har været mange politibetjente i gaderne, men det har ikke ødelagt ånden,« siger hun.

En af de 93.000 deltagere er Yvonne Karnøe, der sammen med sin mand er taget den lange vej fra Djursland til Allinge.

»Vi får lejlighed til at få udfordret vores meninger og får en masse at reflektere over og snakke om, når vi kommer hjem,« siger Yvonne Karnøe fra en solbeskinnet bænk ved hovedscenen, hvorfra hun de sidste fire dage har overværet alle partiledernes taler:

»Nu har jeg mulighed for at tage hjem og tænke lidt over, hvem af dem, der passer mig bedst, før valget på torsdag.«

Men sammenfaldet mellem valgkampen og folkemøde har i Yvonne Karnøes optik ikke udelukkende været en succes:

»De har alle sammen kørt rundt i den samme melodi: Det er udlændinge og folk, der ikke vil arbejde. Det er lidt som om, at det gælder om bare at råbe højest om de to emner. Det er trist.«