Arla Foods har sat en vild plan i søen for at få hele Danmark til at spise meget mere økologi. Det sker i en tid, hvor forbrugerne efterspørger økologi som aldrig før. Mejeriprodukter er én af de kategorier, danskerne køber mest fra, men salget er i nogle år stagneret for Arla, der er verdens største økologiske mejeri.
Salget af økologiske mejeriprodukter skal øges med 50 procent over de næste tre år. Det er målet i Arla Foods ambitiøse plan for at få turbo på økologien. Og Arlas helt store satsning i 2017 er at få sat skub i salget af økologisk is, mens der også skal sættes mere skub i oste-, yoghurt- og skyrsalget.
