Drømmen om et bachelorarbejdsmarked for studerende fra universiteterne er så langt fra at blive opfyldt, at det er nødvendigt at give den en hjælpende hånd.

Sådan lyder det fra flere sider på baggrund af det, der bliver beskrevet som den første opgørelse over antallet af universitetsbachelorer i beskæftigelse.

Ifølge opgørelsen var 933 bachelorer uddannet i 2013 i beskæftigelse et-to år efter at have forladt universitetet. Til sammenligning blev der i alt i 2013 uddannet 16.525 bachelorer. I perioden 2008-2013 lå det tilsvarende, årlige antal bachelorer på omkring 950-1.000, mens produktionen af bachelorer i samme periode voksede fra 12.495 til 16.525. Den er i dag på over 20.000.

Ikke mindst inden for det efterspurgte tekniske hovedområde vælger bachelorerne at fortsætte på den toårige kandidatdel. I 2013 var blot 75 akademiske, tekniske bachelorer i beskæftigelse efter et-to år, hvilket dog var lidt højere end gennemsnittet på blot 66 de forudgående år.

(Artikel fortsætter under grafik)

Set med uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds (V) briller er der »ikke et reelt bachelorarbejdsmarked« herhjemme for universitetsstuderende.

»Det skal vi have gjort noget ved. Vi skal ikke udelukke, at vi skal have flere bachelorer i spil,« siger han og henviser til fremtidens behov for, at langt flere universitetsstuderende end i dag finder vej til det private arbejdsmarked.

Søren Pind er dog forsigtig med at komme med konkrete forslag til, hvordan arbejdsmarkedet for akademiske bachelorer kan blive til noget. Han afventer de anbefalinger, regeringens såkaldte universitetsudvalg kommer med til foråret. Men han er villig til at se på, om retskravet for bachelorer skal udvides, så de i stedet for at være tvunget til at fortsætte på kandidaten i direkte og naturlig forlængelse af deres uddannelse kan komme ud på arbejdsmarkedet og først senere gøre deres kandidatuddannelse færdig. Ja, han vil ikke afvise, at bryde en femårig universitetsuddannelse op med en slags boglig timeout mellem bachelor og kandidat.

»Det kunne være, at man efter så mange års uddannelse og en bachelor har brug for at komme ud at prøve tingene af, inden man for alvor specialiserer sig,« siger han.

Men hvad nu hvis arbejdsmarkedet bare ikke er der?

»Hvis vi skaber udbuddet, så skal arbejdet nok være der,« lyder det fra ministeren.

En organisation som DI har længe været fortaler for, at flere studerende forlader universiteterne efter tre års bachelorstudier for at finde vej til det private arbejdsmarked. For nylig lagde S-formand Mette Frederiksen på DI-topmødet 2017 op til, at de efterspurgte ingeniørstuderende i langt højere grad end i dag kommer ud i virksomhederne, når de er blevet bachelorer.

Ifølge underdirektør i DI, Charlotte Rønhof, kan et større bachelorarbejdsmarked være med til at opfylde behovet for, at langt flere universitetsstuderende end i dag kan finde beskæftigelse i nye former for job på det private arbejdsmarked.

Hun fremhæver, »hvordan man måske kan forestille sig uddannelser inden for IT, økonomi og naturvidenskab, hvor man kan designe bacheloruddannelser, der er mere målrettede umiddelbar beskæftigelse«.

»Men vi skal tænke os om. Vi skal vide præcist, hvor vi kan lave mere afrundede bachelorforløb,« siger hun.

Ifølge Charlotte Rønhof er der flere årsager til, at det private bachelorarbejdsmarked i Danmark ikke er så stort som i mange andre lande. Som hun siger, så »er det blev normen herhjemme, at man også skal have en kandidatgrad«.

»Dertil kommer, at de studerende siger, at der ikke er job at få som bachelorer, mens virksomhederne siger, at der ikke er bachelorer at få. Begge dele er sådan set rigtigt, men det skaber en fastlåst situation,« siger hun.

Konkret anbefaler Charlotte Rønhof, at det såkaldte retskrav bliver udvidet til tre år. Altså at bachelorer kan forlade universitet i vished om, at de kan vende tilbage senere og fuldføre deres uddannelse på kandidatdelen.

Opgørelsen fremgår af et svar til Folketingets forsknings- og uddannelsesudvalg fra Søren Pind.

Det er uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann (S), der har spurgt til tallene i opgørelsen. De bekræfter hende i, at »vi ikke skal stræbe efter et bachelorarbejdsmarked«.

»Vi skal da uddanne os så langt, evnerne rækker. Vi er et lille land, en lille befolkning, og der er brug for, at vi strutter af knowhow. De, der kan tage en kandidatgrad, de skal gøre det. Der er en klar faglig forskel mellem bachelor- og kandidatniveau,« siger hun.

Mette Reismann advarer mod at »bilde de unge mennesker på universiteterne ind, at en bachelor er nok, når den nu ikke er det«.

»Hvis de i erhvervslivet gerne vil have et bachelorarbejdsmarked, hvorfor opbygger de det så ikke selv?« spørger hun.