Når en arbejdsgiver skal ansætte en ny medarbejder, kan det være lige så vigtigt at vide, om ansøgeren har stjålet en cykel, som at vedkommende har begået hårdere kriminalitet.

Sådan lyder det fra Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Han er dybt uenig i et lovforslag fra SF, der skal gøre det muligt for folk, som begår mindre alvorlig kriminalitet, blot at få en betinget notering på straffeattesten. Kriminaliteten vil kun fremgå, hvis politiet har fat i vedkommende igen.

Både regeringen og Enhedslisten bakker op om forslaget, der således har flertal, men det møder voldsom kritik fra arbejdsgiverne.

»Jeg mener, det er et luftkastel. Det er simpelthen at stille problemstillingen med straffeattester på hovedet. Jeg vil gerne vide, hvad det er for nogle små, uskyldige strafovertrædelser, som ikke betyder noget længere, og det vil jeg forlange et klart svar på fra forslagsstillerne,« siger Flemming Dreesen.

Hvis forslaget vedtages, vil arbejdsgivere kun få indsigt i strafbare forhold, der er relevante for det job, der søges. En butikschef skal eksempelvis kunne se, om ansøgeren er taget for butikstyveri, mens andre former for kriminalitet ikke fremgår.

Men det giver ingen mening at matche jobbet med lovovertrædelsen, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

»Det minder om det berømte eksempel med cykeltyveriet, som nogle politikere mener er ligegyldigt. Det er jeg ikke enig i, fordi vi ikke på den måde kan skelne mellem, hvad der er ligegyldigt. Berigelseskriminalitet er omfattet af straffeloven - færdigt arbejde,« fastslår Flemming Dreesen.

Spørgsmål: Så når man sidder til en jobsamtale, er det efter din mening på sin plads, at man også skal stå på mål for mindre forseelser begået tidligt i livet?

»Ja, hvorfor skulle det ikke være det? Hvis man har ti forhold om noget, som ikke nødvendigvis er relevant for stillingen, er det da stadig relevant for, om man skal have jobbet eller ej.«

DA efterlyser - helt modsat SFs forslag - flere og mere uddybende oplysninger på straffeattesten.

»I stedet for, at straffeattesten bare består af nogle kolde og kyniske paragraffer, kunne man jo skrive på straffeattesten, hvad folk egentlig har gjort, og så kan man som arbejdsgiver beslutte sig derudfra,« siger Flemming Dreesen, der peger på, at det er en misforstået opfattelse, at private arbejdsgivere ikke ansætter folk med pletter på straffeattesten.

»Det gør arbejdsgivere hver dag. Vi løfter et stort socialt medansvar, og det vil vi fortsætte med. Men at man skulle udsluse nogle ting fra straffeattesten - det er mig helt besynderligt.«