Mandag vågnede Danmarks folkeskoler op til en ny virkelighed med den nye folkeskolereform. En dag, både elever, lærere, forældre og skoleledere har været spændte på - og nervøse for.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har været på skolebesøg i Jylland og talt med børn og lærere om, hvordan de har oplevet den første reformdag.

»Det har været en fornøjelse, og jeg tror, jeg havde lige så mange sommerfugle i maven som alle eleverne, fordi det jo er spændende, at den nye skole bliver til virkelighed i dag (mandag, red.). Det har jeg været ude og se eksempler på,« siger undervisningsministeren.

Men første dag med den nye folkeskole betyder også første dag, hvor elever og forældre får skrevet nye fag og undervisningsmetoder i kalenderen og får timetal på de længere skoledage. Ændringer, som kræver information fra skolernes side.

Ifølge formand for Danske Skoleelever Miranda Dagsson gik mange elever den første skoledag »super nervøse« i møde, fordi »de simpelthen ikke ved, hvad den nye skoledag går ud på«. Og reaktionerne efter første skoledag er stadig ikke helt positive.

»De har oplevet det som en god dag, hører jeg. Men de føler sig stadig uoplyste, og der er stadig en uklarhed ude på skolerne,« siger Miranda Dagsson og fortæller, at reaktionerne er forskellige blandt de elever, hun har talt med, og at det også er forskelligt fra skole til skole, hvor langt man er kommet med den nye reform.

Der er nogle steder stadig tvivl om, hvordan man får bevægelse til at hænge sammen med pladsen på skolen, og hvordan man laver gode valgfag.

»Det kan godt være sådan lidt en spøjs fornemmelse at møde op på skolen, hvor alting faktisk ikke er helt klart. Men jeg tror, at det kommer,« siger elevformanden og ser det som en mulighed for, at eleverne kan få indflydelse på udviklingen af deres nye skole.

Også hos forældrene er der bekymringer at spore. Ifølge Mette With Hagensen, der er formand for landsorganisationen for forældre i folkeskolen, Skole og Forældre, har forældrene fulgt ekstra meget med i elevernes første skoledag.

»Vi har købt nye blyanter og glædet os til at sende vores børn i skole. Og så er det selvfølgelig blandet med en ekstra bekymring og spænding over reformen,« siger Mette With Hagensen.

Forældrenes bekymringer går særligt på de længere skoledage, og om skolereformen reelt kommer til at svare til intentionerne. Mette With Hagensen påpeger, at information er vigtig for at mindske forældrenes bekymring.

God information til både elever og forældre er vigtig, understreger undervisningsministeren, og rigtig mange skoler har ifølge ministeren været gode til at informere. Hun synes derfor, det er ærgerligt, hvis nogen har oplevet, at der ikke har været god nok information.

»Hvis man som forælder ikke synes, man har fået nok information, så skal man gå til sin skolebestyrelse og sin skoleledelse. Og nu starter skolen rent faktisk, og eleverne har fået deres skemaer. Så der er al mulig god grund til at bede om information, hvis man ikke har fået det endnu,« lyder det fra Christine Antorini, der tilføjer, at man også kan få alt at vide om den nye skolereform på Undervisningsministeriets hjemmeside.