Røverier hvor offeret bliver overfaldet på åben gade og må aflevere sine ting under trusler om vold, såkaldte gaderøverier, er efter en stigning de senere år nu på tilbagegang.

I de første fem måneder af 2013 blev der anmeldt 468 gaderøverier, i de første fem måneder af 2014 er dette tal reduceret til 238.

Københavns Politi fortæller, at faldet i anmeldelser er et resultat af øget fokus på området samt oprettelsen af et særligt røveriafsnit i Københavns Politi. 

»Det rykker, når man sammenlægger og samler kompetencerne. Men vi har også intensiveret det præventive arbejde ved at være til stede både civilt og i uniform i de områder, vi ved, er hårdest ramt af gaderøverier,« fortæller Jan Bjørn, ledende politiinspektør ved Københavns Politi.

Berlingske kan i dagens avis beskrive, hvordan tilrejsende tricktyve i stort omfang franarrer københavnere og turister deres værdier i hovedstaden.

De langt mere konfronterende gaderøverier, har modsat tricktyverierne ofte vold og voldstrusler som hovedingrediens, og bliver primært begået af herboende gerningsmænd.

I 2010 blev der anmeldt 664 gaderøverier, og det tal er steget år efter år, indtil antallet af røverier kulminerede i 2013 med hele 1069 anmeldelser.

Derfor har området ligget højt på politiets dagsorden, som i efteråret 2013 oprettede en særlig røverigruppe, hvis fokus var at sætte en stopper for gaderøverierne.

Røverigruppen har haft stort fokus på områderne Ydre Nørrebro, Indre By og Amager, hvilket er områderne, hvorfra politiet modtager flest anmeldelser om gaderøverier.

Flere værdier gør røveri attraktivt

Allerflest gaderøverier i København finder sted i weekenderne i føromtalte områder fra kl. 22.00 - 04:00. Hvis man zoomer yderligere ind på kortet, kan man se, at hotspots for gaderøverier er Strøget, Nørrebrogade, området omkring Mjølnerparken , Istedgade og Amagerbrogade.

Forklaringen på at vi de senere år har oplevet flere gaderøverier, skal findes i det faktum, at vi danskere medbringer flere og flere værdier, når vi bevæger os i gader og stræder. 

»Vi bærer i dag flere værdier i det offentlige rum end førhen, især smartphones har gjort det attraktivt at begå røverier,« fortæller Jan Bjørn.

Den typiske gerningsmand er andengenerationsindvandrer i alderen 13-18 år. Gaderøverierne foregår ofte ved, at en mindre flok på 2-4 mand konfronterer offeret på åben gade.

Offeret er typisk en etnisk dansk ung mand, som er på gaden alene, hvorefter gruppen med trusler om vold, eller faktisk vold, røver offeret.

Politiet understreger, at de etniske profiler ikke har et politisk ærinde, men blot er en diagnosticering af et stort kriminalitetsproblem.

Profilerne hjælper desuden politiet i deres præventive arbejde, til at genkende risikopersoner og komme kriminaliteten i forkøbet.

Dette gøres blandt andet ved hjemmebesøg, hvor politiet i samarbejde med kommunen hanker op i forældre, hvis poder de kan se er begyndt at hænge ud med en gruppe, som er kendt i det kriminelle miljø.

De unge skal have sundere interesser

Det store fald i gaderøverier glæder retsordfører for Socialdemokratiet, Trine Bramsen, som dog understreger, at kampen stadig ikke er vundet.

»Så længe der er mennesker, som udsættes for gaderøverier i Danmark, så har vi en stor udfordring,« lyder det fra Trine Bramsen.

Ifølge retsordføreren skal politiets tilstedeværelse i risikoområder følges op med et vedvarende fokus på forebyggelse. 

»Mange gaderøverier bliver begået af unge mennesker. Vores forebyggende indsats handler især om at få fat på de unge, inden de begår gaderøverier og give dem nogle bedre interesser end at gå og overfalde folk på gaden.«

Fra januar til maj 2014 har politiet rejst sigtelser i 113 af de 238 anmeldte gaderøverier. I samme periode 2013 blev 189 ud af de 468 sigtede. Dermed er sigtelsesprocent også steget en smule, nemlig med cirka syv procent.