Jeg hader musicals, og når jeg forestiller mig Skærsilden, tænker jeg på Sound of Music. Eller på Phantom of the Opera. Jeg ser vamle smil gennem tårer og hænder, der rækker ud efter hinanden som en baby efter candyfloss. Havde Dante levet i dag, havde han spillet Chess for staklerne i Skærsilden.

Mit inderlige had blev grundlagt allerede i teenageårene. Jeg var i London og blev slæbt ind for at se Starlight Express. En musical om et legetøjstog, der bliver levende og har følelser. Det skal konkurrere mod andre tog om at være det hurtigste, og to af togene bliver kærester, selv om et ondt tog forsøger at ødelægge det for dem.