Specielt i den amerikanske indie-rockbranche er den danske pedal steel guitarist Maggie Bjørklund superstjerne. For et par år siden optrådte hun sammen med Jack White på Roskilde Festivalen - hvor hun i øvrigt cyklede på arbejde. Hun bor i Roskilde.

Der findes ikke ret mange pedal steel guitarister i Danmark - bortset fra den efterhånden legendariske pioner Niels Tuxen. Derfor har Maggie, eller Margrethe, som hun er døbt, mest optrådt og indspillet i USA med indie-navne som Lambchop, Calexico, Screaming Trees, X’s John Doe og Exene Cervenka og Howard Gel. Og altså White. Den tidligere Darleens og Miss B. Haven-guitarist har optrådt solo rundt omkring i det store land masser af gange.

Onsdag aften optrådte Maggie for første gang nogensinde som solist i Danmark. Af en eller anden grund var koncerten var henlagt til et af landets mindste spillesteder, Ideal Bar i Vega. Vist mest som en teaser for Bjørklunds nye album 'Shaken'.

Sammen med en guitarist/keyboardspiller, trommeslageren og cellist.

Bjørklund spiller sin pedal steel guitar, så den nærmest lyder som et orkester i sig selv. Modsat den klassiske Nashville hawaiiguitar-tradition, hvor guitaren spilles som, ja,netop en guitar med licks, er Bjørklunds stil meget stemningsbaseret. Tonerne svæver og væver, maler smukke (og indimellem lidt anstrengende) sindsbilleder hos lytteren. Det være sig mørke skygger af tristesse og melankoli, eller mere opløftende, lyse stemninger.

Man kan sige, at hvis pedal steel guitaren i traditionel country lyder af længselsfuldt udsyn over prærien, lyder Bjørklunds guitar af indre længsel.

Bjørklunds to album fra hhv. 2011 og i år er meget varierede, fra det poppede som i 'Coming Home' over det syrede 'Missing At Sea', der kunne være inspireret af den tidligere arbejdsgiver Jack White, og det storladent sjælemasserende, Pink Floyd'ske 'Fro Fro Heart'. På albummet med Lambchops Kurt Wagner på vokal. Og så et nyt nummer som 'The Unlucky', der med Maggie Bjørklunds egne ord er en hyldest til tv-seriermusik - især da vist 'De uheldige helte' og den genopstandne 'Twin Peaks'. Kombinationen af stålguitaren og Anders Pedersens (Giant Sand) akustiske guitar giver western-stemning.

Det var en meget flot og bevægende koncert her til aften

Eneste anke mod den forholdsvis korte koncert var paradoksalt nok, at de meget intime rammer i Ideal Bar indbød til netop intimitet i bandet. Der er en fin, uhøjtidelig stemning og tone mellem Maggie Bjørklund og Anders Pedersen, men den meget chat og small talk mellem numrene brød ind i mellem de smukt malede stemninger.

Glæder mig til at se bandet på en større scene.

Maggie Bjørklund med band, Ideal Bar, onsdag aften