Roskilde, din gamle bagskid fra 71. Du lugter endnu af sex, drugs and rock n roll, selvom du hvert år bliver født på ny. Du er ren cyklus.
Jeg husker tydeligt, dengang du fyldte mig med diverse nydelsesmidler og kastede mig i græsset. Så kunne jeg ellers ligge og mere eller mindre gå glip af en halv Roger Waters koncert.
Jeg husker også de gange, du har vækket mig klokken 8 om morgenen efter en times søvn på grund af et regnvådt telt eller måske endnu værre – en irriterende boomblaster med elendige landsholdssange eller hvad ved jeg. For derefter at stå op og drikke vodka til følelsesløshed fra morgenstunden. Bare for at klare sig gennem endnu en warm-up dag, der altid viser sig at blive fuld af ligegyldig morskab i en lejr, man end ikke gider bevæge sig væk fra, fordi alle umiddelbare behov bliver opfyldt. Kaffe. Alkohol. Røg. Venner. Dåsetun. Musik og måske en tøs i nattens rus.
Og så kommer koncertdagene, hvor man tvinger sig selv til at bevæge sig væk fra fem dages selvdestruktion. Nye muligheder opstår. Fornyet energi. 100.000 individer klar på ny.
Jeg husker tydeligt forelskelserne under solen (de håbløse og mere givende), solnedgangen over Orange, mens Neil Youngs psykedeliske tåger opfylder én med sommerens fryd og de søde papvinsbranderter, der kan gøre selv en Bob Dylan-koncert til et dansegulv.
Mon ikke mindeværdige oplevelser kommer til at finde sted igen i år?
Som altid er der brok over at Roskilde-programmet mangler store navne, og sågar at Northsides program skulle være bedre (Med den Nick Cave koncert er det fristende at være enig).
Sandheden er bare, at musikken på Roskilde som altid er langt mere alsidig, dybdegående, simpel og abstrakt end både din og min pladesamling!
Der er så mange navne, at man ikke kan undgå de store musikoplevelser. Jeg har på chefens kommando samlet sange fra 10 navne, jeg forhåbentlig ikke går glip af.