Retten i Viborg har onsdag afgjort, at Engskoven skal frigøres for aftalen med det såkaldte renteswap, der har skaffet foreningen en milliongæld på halsen.

Retten gav foreningen ret i, at Jyske Bank ydede dårlig rådgivning, da banken anbefalede aftalen. 

I starten var aftalen en god forretning for foreningen, men da renten ændrede sig, blev boligerne i Engskoven stort set umulige at sælge, blandt andet fordi banken kan kræve den negative værdi af renteswappen på 13 millioner kroner indfriet.

Jyske Bank har anket dommen til landsretten.