På forhånd var forventningerne skruet helt i vejret, inden chefen for den Europæiske Centralbank (ECB) Mario Draghi trådte frem på eftermiddagens pressemøde i Frankfurt.
"Super-Marios Bazooka" var tiltagene for at skabe stabilitet om den pressede europæiske økonomi på forhånd døbt. Planen blev som beskrevet på forhånd, og analytikerne er derfor enige om, at den pressede ECB-chef leverede tilfredsstillende nok til at skabe ro. I hvert fald på kort sigt.
"Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvorvidt lande som Spanien og Italien kan og vil søge om hjælp, og hvilke krav de i givet fald skal opfylde. Men med de nye opkøb fjerner ECB risikoen for, at hele eurosamarbejdet bryder sammen på kort sigt. På længere sigt er risikoen dog stadig stor," skriver cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank i en kommentar.
Danske Banks europaanalytiker Frank Øland er af samme opfattelse, og den melding lyder også fra Spar Nord og Handelsbanken, efter nyheden om nye opkøb af statsobligationer, der potentielt set kan være ubegrænset.
"Markedet har taget positivt imod. Vi vurderer, at det er et vigtigt skridt på vej mod en afslutning af gældskrisen. Men det er ikke afslutningen. Der skal først styr på budgetterne i Sydeuropa, før markederne falder helt til ro. Og det kan godt tage et par år," skriver han i sin reaktion på Draghis tale.
Der er enighed om, at de to afgørende meldinger i Draghis plan - som han på pressemødet døbte Outright Monetary Transactions - er, at ECB i de nye opkøb af statsobligationer vil være sidestillet med andre investorer, samt at programmet netop er ubegrænset. I princippet vil det betyde, at ECB er villig til at købe alle obligationerne, selv om det er utænkeligt, men Frank Øland påpeger, at det giver ECB effektive sanktionsmuligheder.
"ECB kan stoppe opkøbene, hvis lande ikke lever op til deres program. I praksis kan det blive svært at stoppe, når markedsstemningen sandsynligvis er allermest negativ. Men det er en mulighed, at ECB holder en pause for at disciplinere regeringer, der ikke ønsker at levere de aftalte reformer," siger han.
Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handelsbanken, peger også på de strikse krav til spareplanerne. Landene skal som hidtil være underlagt en af de to støttefonde ESM og EFSMs sparekrav, men som noget nyt lancerede Mario Draghi i planen også den mulighed, at Den Internationale Valutafond (IMF) bliver involveret.
"Et vigtigt aspekt var, at ECB søger at få IMF involveret i opsætningen af kravene og overvågningen af om landene opfylder disse krav. Dette er interessant, da IMF må ventes at stille større krav, end hvad man måske kunne forvente fra ESFS/ESM alene. Ganske som ventet fastholdt ECB også den fulde diskretion i at bestemme om OMT skal afsluttes eller ej, blandt andet hvis banken vurderer, at landene ikke opfylder betingelserne," skriver han i en kommentar.