Omsætningen i telebranchen faldet med 5,6 procent på ét år. Årsagen hertil skal primært findes i to af teleselskabernes indtægtskilder. Den første årsag er fastnettelefonien, hvor omsætningen faldt med næsten 10 procent fra 2011 til 2012. Dermed fortsætter udviklingen fra året før, hvor faldet var på mere end 12 procent, og fastnettelefonien må efterhånden anses som værende et uddøende forretningsområde.
Den anden årsag er omsætningen fra mobiltelefoni, der er faldet med halvanden mia. kroner, svarende til et fald på 10,1 procent i forhold til året før. Årsagen til det markante fald i mobiltelefoni kan, ifølge Erhvervsstyrelsens rapport, forklares af faldende indtægter fra samtaleafgifter, sms og mms.