Op til lørdagens Melodi Grand Prix-finale kritiserede en række lokale og internationale menneskerettighedsorganisationer manglen på demokratiske rettigheder i Aserbajdsjan i alverdens medier.
Samme sted har organisationer spået om en hård modreaktion fra det Aserbajdsjanske regering mod de lokale kritikere, men ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International glimrer modreaktion indtil ved sit fravær. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før vi ser en reaktion, lyder vurdereringen fra Max Tucker, som er kampagneleder for Amnesty International i Aserbajdsjan.
- Vi forventer, at regeringen vil vente et par uger ind til den internationale mediebevågenhed på Aserbajdsjan har lagt sig, før der kommer en reaktion mod arrangørerne af de forskellige demonstrationer, siger Max Tucker. Han fremhæver arrangørerne af kampagnen ”Sing for Democracy”, som en blandt mange udsatte.
Gruppen ”Sing for Demogracy” har længe forsøgt at sætte fokus på landets problemer, og har intensiveret indsatsen i ugerne op til grand prixet igennem forskellige arrangementer og pressemøderne. Ifølge Max Tucker har aserbajdsjansk stats-TV kørt en smædekampagne mod gruppen siden starten af marts i år, hvor gruppen er blevet beskyldt for at være agenter, som arbejder på vegne af Tyskland eller Armenien.
Håber at vinder vil tiltrække opmærksomhed
Da den svenske finalist – og siden vinder – Loreen i sidste uge mødtes med repræsentanter for ”Sing for Democracy”-gruppen, opfordrede den aserbasjdjanske regering EBU, som arrangerer Melodi Grand Prix, til at forbyde deltagerne at mødes med politiske aktivister i værtsnationer.
- Det er vores håb, at Loreen nu vil bruge den platform, hun har fået, til at tiltrække opmærksomhed mod de eksisterende problemer. Vi håber, at hun kan være med til at fastholde den internationale opmærksomhed på problemerne, og hermed også skabe et internationalt pres på regeringen, siger Max Tucker.
Han forklarer, at Amnesty vil bevare kontakten med de lokale aktivistgrupper, men han påpeger, at aktivisterne ikke kan løfte opgaven alene. Således opfordrer han Europas politikere til at komme på banen, da deres fravær bliver opfattet som et stiltiende samtykke til regimets handlinger.
- Tavsheden om de demokratiske problemer i Aserbajdsjan vil opfordre regimet til at fortsætte sin kurs. De får opfattelsen af, at de kan forbryde sig mod deres egen befolkning uden konsekvenser. På det seneste har vi haft stor fokus på problemerne, men ingen europæiske ledere har fordømt den aserbajdsjanske regering, og den samme manglende reaktion har vi set fra EBU. Derfor vil den Aserbajdsjanske regering nu have en tiltro til, at den kan gøre lige præcis, hvad det passer den, siger Max Tucker.
Ifølge Amnesty er der en række demokratiske problemer i Aserbajdsjan, herunder at der ikke har været demokratiske valg i årevis, men at magten igennem valgfusk i stedet er gået i arv i blandt den samme magtelite indtil den i dag er landet hos præsident Ilham Aliyev.
Pressefriheden er et andet væsentligt problem, ikke mindst fordi EBU’s medlemslande har forpligtiget sig til at sikre pressefriheden. Ikke desto mindre rapporterer organisationen »International Media Support«, at mindst syv journalister i øjeblikket sidder fængslet under stærkt tvivlsomme anklager, ligesom redaktøren Rafiq Tagi blev stukket ned og døde udenfor sit hjem i Baku sidste efterår. Hertil kommer, at organisationen »Reporters Without Borders« placerer Aserbajdsjan som nummer 162 ud af 179 lande på listen over pressefrihed, hvilket er en dårligere placering end lande som Rwanda, Libyen og Irak.