I godt 190 forskellige amerikanske byer er ansatte i fastfoodkæder som McDonalds og Burger King gået på gaden med krav om at en højere mindsteløn på godt 90 kroner i timen, så de kan leve af deres job.
De sidste to år har bevægelsen, der kalder sig selv ”Fight for 15” kæmpet for at få flere stater til at hæve mindstelønnen til netop 15 dollar i timen. I byer som San Fransisco og Seattle er branchen begyndt at sætte lønningerne op og USA's præsident Barack Obama har gjort det klart, at han støtter deres indsats. Det får nu de øvrige ansatte til at kræve tilsvarende lønninger i resten af USA, hvor den nuværende lovgivning kun forpligter virksomhederne til en mindsteløn på lidt over 7 dollar i timen. Dermed kan man altså ikke leve af et fuldtidsjob i branchen, lyder argumentet fra de ansatte.
”Hvis jeg får løn om lørdagen er der ikke mere tilbage om mandagen”, siger en ansat Shantel Walker til BBC.
Hun har arbejdet for Papa Johns Pizzeria siden 1999, men tjener stadig kun knap 8,5 dollars i timen.
Trækker tråde til Danmark
Bevægelsen har ifølge forskere haft den fordel, at Occupy-bevægelsen i 2010 satte fokus på ulighed og desuden har den et bredt budskab, som ikke kun handler om at ramme de mest kendte burgerkæder. Derfor har den også fået andre til at interesse sig for sagen, ikke mindst New York Times, som i oktober skrev fænomen og blandt andet brugte Danmark som eksempel på, at det kan lade sig gøre at leve af lønnen.
”Vi kan se ved at kigge på Danmark, at det kan lade sig gøre at tjene penge på et fastfoodfirma og samtidig betale sine ansatte en løn i den størrelsesorden", sagde økonom ved tænketanken Center for Economic Policy Research, John Schmitt, til New York Times.
De nuværende protester i USA har da også fået McDonalds på banen. Dog ikke med løfter om højere løn, men blot med henvisning til at det er det enkelte forretninger, som bestemmer lønnen, da de drives af forskellige franchise-indehavere. Desuden mener kæden ikke, at bevægelsen repræsenterer alle deres ansatte.