- Selv om vi håber, at menneskene på billederne ikke er ofre, håber vi, at offentliggørelsen kan hjælpe med at løse uopklarede sager og bringe fred til ofrenes familier, siger anklager Tony Rackauckas, Huntington Beach Police, i en pressemeddelelse.

Politiet fandt billederne i 1979 i et lagerrum i byen Seattle, der ligger i staten Washington på den amerikanske vestkyst. BIllederne offentliggøres nu - næsten 30 år senere - i et forsøg på at få identificeret kvinderne.

Ifølge Gitte Lundager, Danmarks Jernbanemuseum, er der ingen tvivl om, hvor de to piger er fotograferet.

- Det er på Københavns Hovedbanegård. Det kan vi se, fordi de er fotograferet på perron 7. Der er ikke andre steder i landet, hvor der er så mange perroner, siger Gitte Lundager til bt.dk.

En jury anbefalede 9. marts 2010 at give den nu 66-årige Alcala dødsstraf for kidnapning og mordet på den 12-årige pige Robin Samsoe samt for voldtægt og mordet på fire kvinder fra Los Angeles i 1970'erne.